I medicinalindberetningen blev Maren Haaning beskrevet som en "farlig Qvaksalverske" - men den lokale tradition var fuld af lovord om hende. Se billede i stort format

Et kvindedynasti
af kloge koner

I ca. 100 år kunne både syge og forgjorte få hjælp hos den kloge Maren Haaning i Vindblæs. Det var nærmest en slags familiefirma, drevet af flere generationers Haaning-kvinder.

Maren havde tryllebogen Cyprianus, hun kunne fx stille blod og vise igen. At vise igen betød, at hun kunne ”se”, hvor stjålne eller tabte genstande var blevet af.

Evnerne og Cyprianus gik videre: fra den første Maren, til hendes datter, datterdatter og oldedatter. Alle kvinderne blev kaldt Maren. Den tredje i rækken var egentlig døbt Karen Marie. Men nu havde man jo vænnet sig til, at den berømte kloge kone i Vindblæs hed Maren.

Lægerne holdt ikke af “den farlige kvaksalverske”. Sådan blev hun omtalt i medicinalindberetningen fra 1846. Det er sandsynligvis den første Maren i dynastiet, det handler om. Hun levede fra 1782 – 1853, og da hun døde nævnte fysikus´en det også i sin indberetning. Han mente nu ikke, at det ville hjælpe på kvaksalveriforholdene, eftersom svigersønnen havde overtaget hendes tryllebøger.

Den folkelige tradition er fuld af historier om, hvordan Maren - ved magi og med humor – kunne få skovlen under den lokale herredsfoged.

Sundhedskollegiet. Medicialindberetning 1846, Viborg Fysikat. Rigsarkivet.