Jens.Nielsen var den sidste dansker, der blev henrettet for forbrydelser i fredstid.
Se billede i stort format  

   

Øksens sidste offer

Den 8. november 1892, kvart over 7 om morgenen faldt Jens Nielsens hoved for skarpretter Seistrups økse. Hans medfanger overværede henrettelsen, som måske i virkeligheden var en slags selvmord.

Jens Nielsen var født i Jyderup på Sjælland, 21. november 1862. Han kom til Horsens tugthus i juli 1884 for at afsone en straf på 16 år. Tugthuset opererede med et system af ”klasser” eller stadier, som fangerne skulle bevæge sig igennem; forberedelsesstadie, tvangsstadie og overgangsstadie. Deres fremskridt var afgørende for, hvornår de blev rykket op i næste klasse, og hvilke privilegier, de fik. Privilegierne kunne fx være læsning, brevskrivning, kontakt med slægtninge etc.

Jens Nielsen kunne ikke holde fængslet ud. Det var i hvert fald én af forklaringerne på, at han to gange begik mordforsøg på fængselsbetjente. Den sidste gang indbragte det ham den dødsdom, som han selv ønskede.

Det detaljerede og sindrige system til forbedring af de indsatte gennem opstigning i de forskellige kategorier havde ikke bibragt ham hverken håb for fremtiden eller forbedring.

Horsens Tugthus: Fælledsfanger i Horsens Straffeanstalt. Landsarkivet for Nørrejylland