Hittebarnet Anne blev døbt den 8. april 1682 - men døde kort efter. Hun er én af de mange små og anonyme skæbner man kan finde i arkiverne.
Se billede i stort format  

   

En lille, kort
og trist skæbne

På Mogens Pedersens gård i Øster Kippinge spærrede man sikkert øjnene op den 8. april 1682. I haven lå der nemlig et spædbarn!

Da man undersøgte hittebarnet, en lille pige, viste det sig, at der lå salt og korn i en klud på barnets bryst og at der var sat en synål ved hovedet. De gode folk i Kippinge har sikkert straks vidst, hvad det betød. Den, der lagde barnet i haven, havde bekymret sig meget om det. Den lille var ikke døbt, og det, som var taget i brug var nogle af de meget virksomme magiske midler imod bjergtagelse. Dvs. mod, at overnaturlige folk fra bakker og høje skulle stjæle den lille og tage hende med sig ind i deres verden.

Palmesøndag blev pigen døbt og fik navnet Anne. Men hverken magi eller dåb gav hende et langt liv, for allerede kort tid efter kunne præsten indføre, at hun var død og blev begravet.

Da Christian den Fjerde i 1645/46 indførte kirkebøgerne, var det hans tanke, at præsterne her skulle føre bog over fødsel/dåb, trolovelse/vielse samt død/begravelse. Det gjorde de også, men navnlig i tiden før kirkebøgerne blev ført i særlige skemaer var der mange præster, som skrev små og store begivenheder, som historien om hittebarnet Anne, ind i kirkebogen.

Kirkebog for Kippinge sogn. Landsarkivet for Sjælland, m.m.