|
|
|
|

|
|
Før man kan komme til at
lede efter forfædrene, må man finde ud af,
hvilke kilder man skal lede i.
Så meget af søgearbejdet foregår i
registraturer og gamle kartoteker.
|
|

|
|
Når man har fundet ud af,
hvilke protokoller mm. man gerne vil se, skal
der skrives en bestillingsseddel.
|
|

|
|
Skal man bruge originale
arkivalier, så bliver de hentet frem af en
arkivmedarbejder. |
|
Hvordan
"gør man" på et arkiv?
På et arkiv er systemet, at man
selv finder frem til, hvilke protokoller mm. man gerne vil se,
og selv arbejder med dem, når man har fået dem frem.
Derfor er det vigtigt at sætte sig lidt ind i
"arkivsystemet", når man skal til at slægtsforske.
Et arkiv består af mange arkiver
I virkeligheden består fx et lands- eller lokalarkiv af mange
forskellige "småarkiver", der er samlet og opbevares
i den samme institution. For at finde frem til de dokumenter man
vil se på, må man vide hvilken myndighed eller institution, de
stammer fra. Det er i registraturen over denne myndigheds
arkivalier, at man skal lede, for at finde frem til de konkrete
protokoller mm. man gerne vil se.
Man skal vide, hvor man skal lede...
Vil man fx finde en begravelse i en kirkebog, må man vide
hvilket pastorats arkiv, bogen findes i. Vil man finde det
tilsvarende dødsbo, må man vide hvilken skifteret, der har
behandlet boet.
Det behøver ikke at helt så vanskeligt som det måske lyder.
Som regel vil man jo kende den by eller det sogn, hvor
dødsfaldet er sket.
Arkivpersonalet hjælper gerne
Princippet på et arkiv er "hjælp til selvhjælp",
uanset om du besøger et statsligt arkiv, et stadsarkiv eller et
lokalarkiv. Men arkivernes personale vil naturligvis altid kunne
give råd og vejledning. På mange arkiver findes også
forskellige foldere og hæfter, der kan give dig hjælp og tips
til, hvad du kan gøre. |