Skuffeskab med kartotekskort

Før man kan komme til at lede efter forfædrene, må man finde ud af, hvilke kilder man skal lede i.
Så meget af søgearbejdet foregår i registraturer og gamle kartoteker.
 

Bestillingsseddel

Når man har fundet ud af, hvilke protokoller mm. man gerne vil se, skal der skrives en bestillingsseddel.
    

Fra magasinet

Skal man bruge originale arkivalier, så bliver de hentet frem af en arkivmedarbejder.

Hvordan
"gør man" på et arkiv?

På et arkiv er systemet, at man selv finder frem til, hvilke protokoller mm. man gerne vil se, og selv arbejder med dem, når man har fået dem frem.
Derfor er det vigtigt at sætte sig lidt ind i "arkivsystemet", når man skal til at slægtsforske.

Et arkiv består af mange arkiver
I virkeligheden består fx et lands- eller lokalarkiv af mange forskellige "småarkiver", der er samlet og opbevares i den samme institution. For at finde frem til de dokumenter man vil se på, må man vide hvilken myndighed eller institution, de stammer fra. Det er i registraturen over denne myndigheds arkivalier, at man skal lede, for at finde frem til de konkrete protokoller mm. man gerne vil se.

Man skal vide, hvor man skal lede...
Vil man fx finde en begravelse i en kirkebog, må man vide hvilket pastorats arkiv, bogen findes i.  Vil man finde det tilsvarende dødsbo, må man vide hvilken skifteret, der har behandlet boet.
Det behøver ikke at helt så vanskeligt som det måske lyder. Som regel vil man jo kende den by eller det sogn, hvor dødsfaldet er sket.

Arkivpersonalet hjælper gerne
Princippet på et arkiv er "hjælp til selvhjælp", uanset om du besøger et statsligt arkiv, et stadsarkiv eller et lokalarkiv. Men arkivernes personale vil naturligvis altid kunne give råd og vejledning. På mange arkiver findes også forskellige foldere og hæfter, der kan give dig hjælp og tips til, hvad du kan gøre.