|
|
|
 |
|
På arkivernes læsesale
kan man arbejde med originale arkivalier eller
fotokopier....
|
|

|
|
...en anden mulighed er de
mange mikrofilm af fx kirkebøger og
folketællinger, som skal ses i særlige
læseapparater. |
|
Arkiverne
Der findes forskellige former for
arkiver i Danmark, både offentlige og private.
Fælles for de offentlige og de fleste private er, at enhver har lov at
komme og bruge de dokumenter, der er "almindeligt
tilgængelige". At noget er "almindeligt
tilgængeligt" vil sige, at det har passeret visse
tidsgrænser som gør, at alle har ret til at se dem. De
forskellige tidsgrænser findes under tilgængelighed.
For at finde ud af, hvor man skal
starte, må man vide, hvor de personer man vil lede efter, er fx
født og døbt eller hvor de har boet. Er det i samme lokalområde,
hvor man selv bor, bør man starte med at gå til lokalarkiv
(lokalhistorisk
arkiv). Her vil man som regel finde fx kopier af kirkebøger og
folketællinger for lokalområdet.
Hører ens slægt hjemme i en helt anden egn af landet, kan det
være nødvendigt at rejse til det nærmeste landsarkiv, hvor
man finder kopier af bevarede kirkebøger og folketællinger for
hele landet fra de allerældste og frem til 1891.
|