Se Annes og Esthers anetavle

Anne og Esther arbejder med kort på Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv. De kan finde grunden, hvor deres forfader Jens Andreasen boede - andre kort viser, at den stadig er bebygget.

I Leestrup fandt Anne og Esther frem til stedet, hvor Jens Andreasen og Ane Lisbeth boede. Huset er ikke det oprindelige, men det var "her det skete". Hér har Ane Lisbeths børn rendt og leget, og her blev Jens med de forkrøblede ben konfirmeret i sin seng. 

I Kongsted kirke er Annes formoder Ane Kirstine og hendes søskende enten døbt eller fremstillet efter hjemmedåb.

Se og læs:

Kludeegen i Leestrup Skov >

Jens Andreasens fæste > 

 

Anne og Esther
Glarmestre og omløbere

Anne har en fætter, hvis kone har forsket lidt i hendes fars familie. Nu ville hun og hendes mor, Esther, gå i gang med spindesiden. De har navne og datoer - og vigtigst af alt: steder. Esthers farfar hed Valdemar Frederik Bendtsen, og han var tømrer i Bårse. I det hele taget har der været mange "træmænd" i slægten - men har der også været andet? Dét var noget af det, Anne og Esther ville undersøge, og de fandt en forrygende slægtshistorie.

Begravet med amtets tilladelse.
Valdemars morforældre hed Ane Lisbeth Nielsdatter og Jens Andreasen. I midten af 1800-tallet boede de i Leestrup, i Kongsted sogn på Sydsjælland som fæstere under Lindersvold gods, i nærheden af den berømte Klude-eg. På Landsarkivet for Sjælland, m.m. arbejder Anne og Esther med fæsteprotokollerne fra godset og finder Jens´ fæstebrev med detaljeret beskrivelse af rettigheder og pligter, så som gravning af grøfter, vedligehold af hegn og tilplantning af køkkenhave. Da de finder Jens´ begravelse i kirkebogen står der, at han har hængt sig, og er begravet med amtets tilladelse. Fogedprotokollen forklarer nøje, hvordan det gik til dén morgen i 1865, da Ane Lisbeth fandt sin mand hængt i sengen, hvor han lå sammen med parrets 11-årige datter. Kopibogen for Præstø Amt oplyser, at myndighederne ikke var 100% sikre på, at Jens havde hængt sig med vilje. Måske var han faldet i søvn, mens han sad op, sådan at han faldt forover og kom til at hænge sig i sengebåndet?

Konfirmeret i sengen
Kirkebogen gav indgang til flere oplysninger. Da Ane Lisbeths og Jens´ søn - der også hed Jens - blev konfirmeret i 1875 foregik det hjemme i hans seng, fordi han var krøbling. Der stod, at biskoppen havde givet sin tilladelse, så derfor ledte Anne og Esther i Sjællands Stifts Bispearkiv, der opbevares på Landsarkivet. Og hér lå sognepræstens ansøgning, der beskrev Jens´ handicap nærmere og forklarede, hvordan Ane Lisbeth og hendes nye mand gjorde, hvad de kunne for at gøre tilværelsen tålelig for drengen.

...født af omvandrende glarmesterfolk...
Anne og Esther ville gerne finde mere om deres formoder, Ane Lisbeth. I Kongsted kirkebog kunne de findes hendes andet bryllup. Få måneder efter Jens´ død giftede hun sig med en lidt yngre mand, der overtog fæstehuset. Hendes fødested var ikke angivet, men der stod, at hun havde haft "de naturlige kopper". 
I hovedparten af de folketællinger Anne og Esther undersøgte, stod at Ane Lisbeth var født i Kalvehave sogn omkring 1826-27. Den eneste Ane Lisbeth Nielsdatter i Kalvehave mellem 1823 og 1830 er født 10. marts 1826 i landsbyen Balle "paa Forældrenes Omvandring som Glarmestre". Der var ingen faddere, og moderen Frederikke Kirstine Caspersdatter var selv gudmoder for datteren.
Den gang blev glarmestre betragtet som temmelig suspekte - og ikke helt med urette. Mange af de omvandrende folk levede fra hånden og i munden, og kunne have svært ved at holde fingrene fra andres ejendele. 

Gjaldt det også Ane Lisbeths forældre? >>>>>>
   

 

Links:


[ Kort og Matrikelstyrelsen ]

      

Kilder, bl.a.:


Landsarkivet for Sjælland:
Kirkebøger og folketællinger for de relevante sogne.
Præstø Amt: Kopibog D, 1865 – 1866 + register
Præstø Amt: Journalsag, 1532 – 1831 (+ journal)
Præstø Lægedistrikt: Dødsattester for landsognene, (1890)
Præstø Lægedistrikt: Fødselsprotokoller for distriktsjordemoderen i Præstø Amts 5. distrikt, 1862 - 1915
Bregentved-Gisselfeld birk: Fogedprotokol 14/5 1856 – 3/6 1869
Bregentved-Gisselfeld birk: Afd. E, Skiftedokumenter, 1865
Bregentved-Gisselfeld birk: Skifteprotokol for Bregentved-Gisselfeld Amtmandskab i Sorø Amt 1838 10/9 – 1850 31/12
Bregentved-Gisselfeld Birk 1864 27/7 – 1869 27/7
Lindersvold gods: Fæsteprotokol, 1821 - 1850
Lundbygårds gods: Fæsteprotokol, 1775 - 1866
Everdrup pastorat: Tillæg til fattigkommissionen, Registreringsprotokol, 1823 – 1856
Everdrup Pastorat: C.2. Fattigvæsensprotokol, 1847 - 67
Merløse Tuse Herreder: Afd. B, Politiprotokol, 1826 11/10 – 1828 16/10
Holbæk Byfoged: Afd. G, Rekvisitioner vdr. arrestanterne, 1815 – 1829
Sjællands Stifts Bispearkiv: B 5 a., Afgjorte Sager, 992 – 1309, 1875
Københavns Stokhus: Uærlige Slavers Domme og Generalia til Slaverulle 1824 – 1843
Københavns Stokhus: Signalementsprotokol (44), 1807 – 32
Vordingborg nordre birk: Skifteprotokol, 1887 - 1891

Rigsarkivet
Danske Kancelli: Forestillinger for første halvår, 1847 (110)

Københavns Stadsarkiv
Københavns Fattigvæsen, Sag 583/1853
Den kgl. Opfostringsstiftelse: Sager vdr. indkomne Drenge, 1790 – 1799
Den kgl. Opfostringsstiftelse: Breve og Dokumenter, 30 dec. 1807
Kopulationsprotokol + register 1784 - 1800