Hvad siger
- familien til slægtsforskningen?

Ole:
"...nogle i familien synes vi er "gale", andre syntes det er godt, alt i alt er det lidt blandet."

Helle:
"Stort set alle i familien gaber højlydt, når vi går i gang. Mine drenge skælder ud, og mine kolleger får et fjernt blik i øjnene. Vi taler jo om Jens og Ane og alle de andre, som om vi kendte dem særdeles godt. Familien aner ikke hvem der er hvem, og det er lidt krævende altid at skulle udrede slægtsforholdene gang på gang. Arbejdet med slægten fortsætter helt sikkert, men i det omfang tiden tillader det. Vi vil gerne have lidt mere kød på vores aner, så vidt det lader sig gøre." 

Lene:
"I starten var min mors familie lidt skeptisk, men nu spørger de interesseret til, hvordan det går, og hvor langt vi er kommet. Det lyder næsten som om, de ærgrer sig over, de ikke selv er med. Vi vil helt sikkert fortsætte med slægtsforskningen, måske starte på et aftenhold for slægtsforskere. Men der er jo lige det med tiden."

Stella:
"Familie og venner er utrolige nysgerrige og spørger tit hvad der nu er sket, og hvor langt vi er kommet, og om vi har fundet ud af det der driller. De er meget interesserede, og mange vil gerne selv starte en dag hvor de får mere tid."

Anne:
"Familien støtter os i vores forskning og følger lidt med i, hvad vi laver og oplever – om vi vil fortsætte? Ja! selvfølgelig. Vi vil se, hvor langt tilbage vi kan komme med vores proband – derudover vil vi også gerne finde vores proband's kone's slægt. Samtidig vil min far prøve at "snuse" til slægtsforskning på sin side."