Se Helles og Esthers anetavle

Helle og Esthers slægt stammer fra Kjærsgaard i Himmerland. Her havde Anton, der udvandrede til Colorado i 1910, også sin slægts rødder.

Med kopi af gamle kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen lægges der slagplan for tur til Kiærsgaard.

De ejendomshistoriske arkivalier på Landsarkivet for Nørrejylland bragte nyt for dagen. I brandtaksationerne fandt Helle og Esther beskrivelse af gårdens udseende.

   
  

< I Københavns Politis arkiv på Landsarkivet for Sjælland, m.m. findes mange arkivalier med relation til udvandring. Bl,a. de såkaldte "skibsekspeditionslister". For at bruge dem, skal man kende datoen for udvandrerens afrejse fra København.
      

Se arkivalierne:

Synsbevis for "Hellig Olav" >
    
Fortegnelse over forsyninger >
    
Fotokopi af brandtaxation for Kiærsgaard >

  

Helle og Esther
- En udvandrerhistorie fra Himmerland

I 1910 drog Anton Jensen Kjærsgaard til USA. Han  var født 1. september 1884 og fætter til Helles mormor, Jenny Kirstine Kjærsgaard. Det var bl.a. historien bag hans udvandring, og gården han kom fra, der pustede til Helles - og hendes mor, Esthers - slægtsforskningsinteresse. Ikke mindst fordi de stadig har kontakt med Antons familie, Gladys og Carl, som de mailer jævnligt med.

Til U.S.A med "Hellig Olav"
Efter 1868 blev de kontrakter, der blev indgået mellem udvandrere og udvandreragenter registreret af politiet. Hvis en udvandrer selv stod for rejsen, eller fik billetten sendt af familiemedlemmer, findes vedkommende ikke i protokollerne, der opbevares på Landsarkivet i København.  En del af protokollernes oplysninger ligger også i en database på nettet, Udvandrerdatabasen, der dækker tiden fra 1868 - 1908. Men da Anton rejste i 1910, må der søges i mikrofilmene af de originale protokoller. 
På Landsarkivet i København finder Helle og Esther hurtigt mormors "fætter Anton".  Den 10/2 1910 foreviste han den kontrakt, han havde tegnet med udvandreragenten, for politiet i København. I protokollen står der, at han var 25 år, at han var møller, og at hans bestemmelsessted var "Rocky". Familien står der også; Hustruen Halvdine på 27 år samt de tre børn, Kirsten, Martin og Niels på 3, 2 og 1 år. De var sejlet med et skib, der hed "Hellig Olav". På den amerikanske website kinshipsprints.com fandt Helle og Esther billeder af skibet, og en helt almindelig søgning i google gav endnu flere billeder af fartøjet. På den amerikanske site ellisislandrecords.org kunne Helle også søge - og finde - Anton, fordi han ligesom tusinder af andre indvandrere kom her igennem.

Redningsbælter og spegesild
Anton og Halvdine var "direkte udvandrede". Det vil sige, at de rejste direkte fra Københavns havn. Derfor var der flere oplysninger om dem i skibsekspeditionslisterne, der også er en del af Københavns Politis arkiv. Her lå bl.a. den originale synsforretning, hvor man kunne se, at skibet var bygget i Glasgow i 1903 og at kaptajnen hed I. P. Holst. Ombord fandtes 22 redningsklapbåde, 28 redningsbøjer og 1425 redningsbælter. De øvrige lister fortæller, at "Hellig Olav" også anløb Oslo og Kristianssand, hvor flere passagerer stod på. Et andet af dokumenterne i pakken indeholdt en liste over alle de madvarer, der var om bord. Der skulle bl.a. 100 tønder kartofler og 6 tønder spegesild - foruden meget andet - til at mætte besætning og passagerer på den 26 dage lange rejse mod New York og - måske - lykken i det nye land.

 

Links:


[ Kort og Matrikelstyrelsen ] [ Landsarkivet for Nørrejylland ] [ Udvandrerarkivet  ] [ Ellis Island ]

[ kinshipsprints.com ]

    

Kilder, bl.a:


Landsarkivet for Sjælland:
Kirkebøger og folketællinger for de relevante sogne (før 1890 på film)
Københavns Politi: Register til udvandrerprotokoller (film)
Københavns Politi: Skibsekspeditioner vdr. direkte udvandring ( februar 1910)

Landsarkivet for Nørrejylland:
Gunderupgård gods: Skifteprotokol (1841)
Brandtaksationer for Farsø sogn

Helle har også lånt en række arkivalier fra Landsarkivet i Viborg, til brug på Holbæk Stadsarkiv:
B 42 Løgstør Birk m.v.:
5112-5114 Politiprotokoller, 1898-1906
5169-5170 Politijournaler, 1894-1905
B 136. Farsø lægedistrikt: Div. indberetninger, 1870-1914
B 136. Farsø lægedistrikt: Dødsattester, 1896-1904
B 136. Farsø lægedistrikt: Dødsattester, 1891 - 1896