|
|
Hvordan var det
- at bruge de historiske kilder?
 |
Ole:
"Det er helt fint med kirkebøgerne, selvom jeg også
har brugt dem som mikrokort på lokalarkiverne. De er
noget svære at læse." |
|
 |
Helle:
"Vi forventede nok, at det i
virkeligheden var langt sværere, end det viste sig at
være. Godt nok tager det lidt tid, inden man finder ud
af, hvordan man bestiller hvad, men kirkebøger og
folketællinger m.m. er dejligt enkelte." |
|
 |
Lene:
"Det har været en svær begyndelse. Et er at læse
sig til fremgangsmåden i bøgerne, et andet er at sidde
med det selv. Du skal hele tiden være et skridt foran.
Hvis nu personen ikke findes der, hvor jeg leder, hvor kan
han så være? Du skal vænne dig til, at alle de
oplysninger, du får, kan få betydning siden hen, også
selvom de ikke har det lige her og nu. Det går rimeligt
at finde rundt i protokoller og mikrofiche, mens
rullefilmene er lidt vanskeligere." |
|
 |
Stella:
"Det er sjovt at bruge kirkebøgerne, og når man
tænker over det så er det lidt skægt, at det er
mennesker i 1700-tallet der har haft fat i kirkebogen og
nu flere hundrede år senere sidder vi med den. Når man
først har fundet systemet i kilderne er det utroligt nemt
at finde rundt." |
|
 |
Anne:
"Det har været spændende, oplysende og
indholdsrigt, nogle gange har vi fået lidt hjælp fra de
ansatte. Nogle gange har det været svært, da det af
forskellige årsager ikke altid er lige let at
læse." |
|
|