Se Ingers og Lenes anetavle

Lene havde stor glæde af besøget på Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv. På de gamle kort og i sogneprotokollerne kunne hun finde adskillige af sine forfædre. Bl.a. Lars Foged og Hans Kamper.

Lokalhistorikeren Palle Sørensen fremviser den originale kasse, som Frejlev Bymænd i gennem århundreder har brugt til deres dokumenter. 
I dag ligger dokumenterne i et brandsikkert skab. Hvervet med at opbevare byarkivet går på omgang, og hvert år flyttes skabet under stor festivitas, ligesom kassen blev det i sin tid.  
 Kassen udlåntes i dagens anledning af Lolland-Falsters Stiftsmuseum.

På et af 1800-tals dokumenterne fra Frejlev, vdr. hugsten i bøndernes fælles skov, fandt Inger og Lene Lars Fogeds navn, men også navnentrækken fra en anden ane, Hans Kamper.

Se og læs:

Skalkene, sagn & virkelighed >

Billeder af korsets fornyelse
og bykasseflytning 1950´erne
>
     
Fotokopi vdr. 
Karen Madsdatters fødsel >
      
Fotokopi af "klip" fra
Anders Campers skifte >

Inger og Lene
- En "Frejlev-skalk"?

Frejlev på Lolland er Danmarks længste landsby. Byen har en spændende lokalhistorie og hundredårige traditioner, der stadig holdes i hævd. En stor del af Inger og Lenes slægt stammer fra Frejlev, og har levet her i gennem flere århundreder. Inger og Lene er mor og datter, og forsker sammen i Ingers fars familie.

Oldemors fødselsminde
Ingers farfar og farmor havde en gård i byen - her blev hendes far født i 1905. Her kom også hun selv, og hendes fire søskende til verden. Gården i Frejlev rummede mange minder om slægten, bl.a. et gammelt fødselsminde, som var relateret til en formoder, der hed Karen og var født 1832. Hvem var Karen, og kunne man finde frem til hendes slægt? Og kunne man måske føre den helt tilbage til de berømte "Frejlev Skalke", som dræbte en foged i 1500-tallet?
På Landsarkivet i København kunne Inger og Lene slå op i Traps Danmarksbeskrivelse og finde frem til, at Frejlev hørte til Kettinge-Bregninge sogn. Kirkebøgerne for sognet kunne de se på mikrofiche-kort, og fandt snart frem til, at fødselsmindet måtte være lavet til Ingers oldemor, Karen Madsdatter, som blev født i Frejlev den 25. oktober 1832 og døbt i Kettinge-Bregninge kirke. 

2 x Lars Jensen på anetavlen
Ingers oldemor Karen var barnebarn af Lars Jensen Foged, der selv var født i Frejlev i 1768. Han var én af de prominente Frejlev-bønder omkring år 1800. Inger og Lene finder frem til, at Lars Jensen optræder hele to gange på deres anetavle, fordi to af hans børnebørn - der altså var fætter og kusine - giftede sig. Dette fænomen kaldes "anesammenfald". 
Inger og Lene fandt Lars´ underskrift som forlover i kirkebogen. Den stod også på en aftale, der lå blandt de gamle dokumenter, der stadig opbevares i landsbyen. 

Bibel og salmebøger
Lars Foged var fæstebonde under Christiansholm (Ålholm). I dag findes Ålholms arkiv på Landsarkivet for Sjælland i København, og rummer bl.a. protokoller, hvor man kan se, hvor meget hoveri bønderne skulle yde. Skifteprotokollerne er også en del af arkivet og dem kan Inger og Lene også se i kopi på lokalarkivet i Nysted, der også har kopier af kirkebøgerne. Her er skifter efter flere aner, bl.a. Anders Camper, som døde i 1767. Han efterlod sig bl.a. voksen  søn på 24 år, der var "som vandvittig at ansee" og derfor måtte have sin svoger som som formynder ved skiftesagen. Anders må  have været velstående, eftersom der var ting af både kobber og til "til Arv og Deling". Èn af arvingerne var sønnen Hans, der også er forfader til Inger og Lene. Da Hans selv døde i 1815 kan man i skiftet efter han genfinde flere af tingene, der også optrådte i faderens dødsbo. Men der er også kommet nye til. For i Hans´ hængeskab lå der både bibel, huspostil og 2 salmebøger.
Der er langt fra 1700-tallet til 1500-årenes "Frejlev-Skalke" og nogen dokumentation for slægtskab fandt Inger og Lene ikke. Og dog - for sagnet har været en del af de selvbevidste Frejlevbønders identitet i århundreder. Så mon ikke nogle af deres aner i det mindste har følt sig som ægte skalke?

    
  
< Ved vejen til Frejlev står et hvidt kors med årstallet 1533. Sagnet fortæller, at det er opsat fordi Frejlev-bønderne snød, da de skulle give bod for en dræbt foged. (Foto: Palle Sørensen)
       
   

 

Links:


[ Kort og Matrikelstyrelsen ] [ Lolland-Falsters Stiftsmuseum ]

[Nysted Lokalhistoriske Arkiv (LASA) ]

      

Kilder bl.a.:

Landsarkivet for Sjælland:
Kirkebøger og folketællinger for de relevante sogne
Grevskabet Christiansholm: Skifteprotokol, 1751 – 1776
Grevskabet Christiansholm: Hoveriprotokol, 1800 - 1813
Grevskabet Christiansholm: Indfæstningsprotokol, 1803 - 1815
Grevskabet Christiansholm: Indfæstningsprotokol, 1805 - 1827
Christiansholms Gods: Fæsteprotokol, 1723 - 1816
Christiansholms Grevskabs amt: Skifteprotokol, 1799 – 1850
Musse Herred: Skøde- og Panteprotokol nr. 18, 1896 – 1899
Nysted Birk: Skifteprotokol, 1891 - 1898