Skalkekorset i Frejlev

Skalkekorset ved Frejlev bærer årstallet 1533, men helt så gammelt er det det nuværende kors dog ikke. Gennem tiden har flere afløst det oprindelige, og dét der nu står ved vejen er opsat i 1953.

Sagnet vil vide, at det er opsat som bod fordi Frejlev-bønderne havde dræbt en foged fra Aalholm, og snød, da de skulle give bod for drabet. Boden var angiveligt 12 par hvide okser med røde øren, og da det kun lykkedes at finde 11, var de sidste blevet malede for at leve op til de særprægede krav. Sminkningen blev afsløret, fordi det blev regnvejr. Kongen morede sig (heldigvis) over hele historien, og gav bønderne besked på at rejse et kors, der skulle vise, at her i Frejlev boede nogle rigtige skalke.

Som i mange andre sagn er der en kerne af sandhed i beretningen, som dog ikke er 100% historisk korrekt. Bl.a. dokumenterne i Frejlevs bykasse viser, at nogle af sagnets elementer er korrekte. Den grundlæggende konflikt mellem bønderne og lensmanden på Aalholm, Jürgen von der Wisch, handlede om retten til udnyttelse af skovene. I 1521 havde Frejlevbønderne fået et gavebrev af Christian den Anden. Det gav dem ret til at fede svin i de kongelige skove mod at aflevere hver femtende til lensmanden. Afkastet fra deres egne skove var derimod ikke afgiftsbelagt. Lensmanden var af en anden opfattelse, og sendte sin foged, oven i købet bevæbnet, imod bønderne. Frejlev-bønderne kom til at slå fogeden ihjel, og derefter indledte lensmanden en veritabel belejring af byen. To bønder, Hans Olsen og Henning Steffensen undslap og fik forelagt deres sag på herredagen i København. Herredagen gav lensmanden en reprimande for selvtægt og mente, at han måtte søge erstatning for sin dræbte foged ved en retssag.

Hvad hele affæren egentlig endte med er uklart, og der foreligger ingen sikre belæg for grunden til, at korset blev opsat. At bønderne skulle have slået fogeden ihjel ved at brække hans ryg på den såkaldte "Knækkerygsten" i Enghaven er mere end tvivlsomt. Ved herredagen forklarede bønderne selv, at drabet var sket ved vejen. Måske har korset oprindeligt været opsat som bod på stedet hvor det skete?