Ragnhild og Stella kigger i fotokopier af de gamle folketællinger på Landsarkivet i København. Opgaven er ikke nem, for der er to jævnaldrende Mads Christensen´er i Gierslev sogn. Hvem af dem er deres forfader? Holbæk Museum gav Ragnhild og Stella et indtryk af, hvordan vestsjællandske bønder levede i begyndelsen af 1800-årene. Deres forfædre, Mads og Ane, har sikkert haft møbler, der mindede om dem, man finder i museets bondestue. For de tekstilinteresserede er toldkamrenes stemplingsbøger for manufakturvarer en særlig oplevelse. Her kan være prøver af de stofruller, som 1800-årenes købmænd importerede og solgte. Farverne er lige så klare, som den dag for over 150 år siden, da da de blev klippet ud og sat fast i protokollen med laksegl. Se arkivalierne: Mettes konfirmation >

Stella og Ragnhild
- Gangklæder, gårdfolk og kvindeliv

Stella mistede sin far forholdsvis tidligt, og kender ikke så meget til hans slægt. Hendes faster Ragnhild har en morbror, der har forsket i hendes mors slægt, som kan føres tilbage til 1700-tallet. Så derfor er det Ragnhilds (og Stellas fars) fædrende linje, der nu skal findes frem.
Ragnhild er en ivrig folkedanser og deler interessen for gamle tekstiler med Stella, der bl.a. knipler og har får, hvis uld hun selv forarbejder.

Tvillinger i slægten
Faster og niece havde gode udgangsoplysninger. De vidste bl.a. at Ragnilds farmor hed Dorthea Madsen og de vidste også, at hun døde i Ruds Vedby i 1903. På Landsarkivet for Sjælland, m.m. fandt de kirkebogsindførslen om hendes begravelse: Hun var født 15. juni 1845 i "Gierslev sogn", forældrenes navne var Christen Madsen og Ane Kirstine Pedersdatter. 
Via kirkebøger og folketællinger gik Stella og Ragnhild på jagt efter Dortheas slægt i Gerslev, som er sognets nutidige navn. Farforældrene hed Mads Christensen og Ane Christensdatter og folketællingen 1834 gav et "snapshot" af familien.
Husstanden bestod af den 58-årige gårdmand Mads Christensen, samt 8 børn, hvoraf datteren Karen på 22 var ældst. To drenge var opført med den samme alder - var de tvillinger? Og hvor var moderen til børneflokken? Ved at kigge kirkebøgerne igennem fandt de et par tvillingedrenge i familien, og en indførsel om, at Mads´ kone Ane var død 1831. 

Et sjældent fund
Kirkebogen kunne også oplyse, at Mads Christensen døde 2. juli 1834 og at hans yngste søn, 11-årige Simon, blev begravet i 1835. Med disse oplysninger gik Stella og Ragnhild videre til skifteprotokollerne for Løve Herred, som dengang havde skiftemyndighed i sognet. Og her ventede en overraskelse. Da lille Simon døde, var han en velhavende dreng, fordi han havde penge efter sin far. De skulle nu tilfalde hans søskende. Derfor blev der holdt skifte, og hans tøj blev registreret, nøjagtigt som om han havde været voksen. Det er sjældent at finde skifter, der omtaler børnetøj, så det var en speciel situation, da Stella i den gamle skifteprotokol kunne læse, at hendes forfaders lille dreng bl.a. havde haft vest, skjorte, hat og andet tøj til en værdi af 3 rigsdaler. Sjovt nok nøjagtigt det samme beløb, som Simons begravelse havde kostet.

Tip-oldefars smarte kone
I skifteprotokollen for Sæbygårds Gods finder Stella og Ragnhild et nyt skifte, der også rummer overraskelser.  En anden forfader hed Ole Christensen Kragh, og var gårdmand i Gerslev by. Han var fæstebonde under Sæbygård, og da hans kun 36-årige kone Maren Olsdatter døde i juni måned 1799 er det i skifteprotokollen herfra, at de skal søge Marens ejendele. Hun er ikke Stella og Ragnhilds formoder, men derfor er det alligevel interessant at se, hvad hun efterlod sig. Det giver et indtryk af hjemmet på den tid. Det viser sig, at Ragnhilds tip-oldefar Oles kone var yderst velforsynet med tøj. Når Maren skulle stadses op, kunne hun vælge mellem adskillige forklæder, buller og trøjer - heraf en med otte sølvknapper - samt hele 6 lin. Hjemmet rummede også lystestager og strygejern i malm, foruden tallerkener i både tin og "sten". Efter Marens død giftede Ole sig snart igen, denne gang med Mette Jensdatter, der er formoder til Stella og Ragnhild. 
Mette var skrap til det boglige. Da hun blev konfirmeret i 1792 skrev præsten om hende, at hun "læser prægtig alt og kand 17 Psalmer en deel af den nye Psalme Bog". Et noget bedre skudsmål end præstekammeraten Kirsten, der både var "maadelig" ,"løsagtig" og "kunde ej ventes at blive bedre".