|
|
Bygning, mm.
I mange kilder vil man få brug
for at kende og læse ord, der handler om ejendomme, deres
udseende og indretning. Det gælder naturligvis
fæsteprotokoller, men også kilder som fx brandtaxationer,
skøde- og panteprotokoller samt realregistre - der nærmest er
en slags "indholdsfortegnelser" som viser, hvor man
kan finde noget om en bestemt ejendom i selve skøde- og
panteprotokollen.
|
Eksempel
|
Ordets
betydning |
|
|
Bagerovn =
bageovn. Kan nævnes som del af den ejendom en person
fæster
|
|
|
bielker =
bjælker. De bjælker, der går mellem ydervæggene og
"bærer loftet" i et bindingsværkshus
|
|
|
Bygningen =
"bygningerne". Ses i beskrivelsen af de
bygninger, der hører til ejendommen, fx"Gårdens
bygning er 4 længder i mådelig stand"
|
|
|
daglig stue
|
|
|
Gaarden =
gården, fæstegården
|
|
|
huus = hus,
fæstehus
|
|
Kiøle =
kølle, maltkølle. Ildsted, der bruges til at tørre og
ryge malt til brygning.
|
|
|
Køchenet =
køkkenet
|
|
|
løsholter =
de lange, vandrette bjælker, der går mellem stolperne
i et bindingsværkshus, og "deler huset på
midten"
|
|
|
Muur = mur,
"murværk"
|
|
|
opløber = et
langt bøjleformet beslag, som man tøjrer dyr til i
stalden. Kan nævnes som del af det "indbo",
en ny fæster får med gården
|
|
|
Senge
Kammeret
|
|
|
Skorsten
|
|
|
Sparrer =
spær, tagspær
|
|
|
Stuelængden
= stuelængen på gården. Lå sædvanligvis mod nord |
|
|
Søndre
længde = Gårdens sydligste længe. Som regel dér,
hvor lo og lade var placeret
|
|
|
Tømmer. Fx
"egetømmer", d.v.s. bindingsværk af egetræ
|
|
|
Vestre
længde = gårdens vestligste længe. Kunne fx rumme
ekstra stuer med gemmemøbler, m.v
|
|
|
vindver =
vinduer
|
|
|
Østre
længde = gårdens østligste længe |
|
