|
Eksempel
|
Ordets
betydning |
|
|
Aag = åg
|
|
|
baller med
Jern baand = Baljer med jernbånd. Ballje kan også
staves fx "Ballie" eller "Balge"
|
|
|
Bryggekar
|
|
|
Bryggerkiedel
= Bryggerkedel
|
|
|
Degntrug =
Stort træ-trug til æltning og hævning af dej. Kan
også kaldes "bagetrug"
|
|
|
drifte trug =
trug, som bruges til rensning af gryn, m.m. Kaldes også
"Drøfte-trug" |
|
|
Dørslag
|
|
|
Eegekar =
Egekar
|
|
|
fierding =
som regel en bøtte el. lign, der kan rumme en fjerdedel
af 1 tønde |
|
|
Fleske-Olle =
stort trækar, hvor kødet opbevares i saltlage efter
slagtningen. Også kaldet "Sule-Olden"
|
|
|
Haand-Qvern =
Håndkværn. Blev især brugt til maling af malt ved
ølbrygning
|
|
|
Hakkebret =
hakkebræt. Brugt sammen med vuggekniv
|
|
|
Ildtang
|
|
|
Jerngryde
|
|
|
Jern Pande =
Jernpande, stegepande
|
|
|
Karstoel =
Karstol. Trebenet "taburet" med V-formet
sæde, som kar og baljer kunne stå på, under arbejde
|
|
|
Kjedelskrog =
Kedelkrog. Regulérbar krog til ophængning af gryder
mm. over åbent ildsted
|
|
|
Kierne =
Kærne
|
|
|
Kniv
|
|
|
Malkekander
|
|
|
otting =
beholder, der kan rumme en ottendel af 1 tønde.
|
|
|
Peber Qvern =
Peberkværn
|
|
|
qvern =
Kværn
|
|
|
Rist =
trebenet rist med håndtag, som fx fisk kunne steges på
over ildstedets gløder
|
|
|
Riveiern =
Rivejern
|
|
|
Saltkar
|
|
|
Selde = Flad,
flettet halmkurv til sigtning af mel
|
|
|
Siebøtte =
Sibøtte. Træskål, der har et klæde i bunden, som
mælken kan sies igennem. Også kaldet "Sikar"
|
|
|
Sigte
|
|
|
Skieppe =
Skæppe
|
|
|
Sold
|
|
|
Spand
|
|
|
Standtønder
= Opretstående tønder til lagring af forskellige
madvarer
|
|
|
Strippe = et
mellemstort trækar til at øse med, hvor en af stavene
fungerer som håndtag
|
|
|
trefoder =
Trefod. Til at placere fladbundet kogegrej, fx
stegepander, på inde i det åbne ildsted
|
|
|
Træbismer =
Bismervægt af træ. Man kan også møde
"Jernbismer" eller blot "Bismer"
|
|
|
Vandspand
|
|
|
Ølflasker
|
|
|
Ølle Tragt =
Øltragt. Tragten bruges til at hælde øl på flaske
eller lejle |
|
|
Øreballie =
Ørebalje |
