Køkken og bryggesager

Detaljeret inventar fra køkken og bryggers findes især i skifter. I fæsteprotokoller kan man dog også godt støde på enkelte køkkensager, men så drejer det sig som regel om større inventardele, fx indmurede kedler og lignende.

Eksempel

Ordets betydning

Aag = åg

baller med Jern baand = Baljer med jernbånd. Ballje kan også staves fx "Ballie" eller "Balge"

Bryggekar

Bryggerkiedel = Bryggerkedel

Degntrug = Stort træ-trug til æltning og hævning af dej. Kan også kaldes "bagetrug"

drifte trug = trug, som bruges til rensning af gryn, m.m. Kaldes også "Drøfte-trug"

Dørslag

Eegekar = Egekar

fierding = som regel en bøtte el. lign, der kan rumme en fjerdedel af 1 tønde

Fleske-Olle = stort trækar, hvor kødet opbevares i saltlage efter slagtningen. Også kaldet "Sule-Olden"

Haand-Qvern = Håndkværn. Blev især brugt til maling af malt ved ølbrygning

Hakkebret = hakkebræt. Brugt sammen med vuggekniv

Ildtang

Jerngryde

Jern Pande = Jernpande, stegepande

Karstoel = Karstol. Trebenet "taburet" med V-formet sæde, som kar og baljer kunne stå på, under arbejde

Kjedelskrog = Kedelkrog. Regulérbar krog til ophængning af gryder mm. over åbent ildsted

Kierne = Kærne

Kniv

Malkekander

otting = beholder, der kan rumme en ottendel af 1 tønde.

Peber Qvern = Peberkværn

qvern = Kværn

Rist = trebenet rist med håndtag, som fx fisk kunne steges på over ildstedets gløder

Riveiern = Rivejern

Saltkar

Selde = Flad, flettet halmkurv til sigtning af mel

Siebøtte = Sibøtte. Træskål, der har et klæde i bunden, som mælken kan sies igennem. Også kaldet "Sikar"

Sigte

Skieppe = Skæppe

Sold

Spand

Standtønder = Opretstående tønder til lagring af forskellige madvarer

Strippe = et mellemstort trækar til at øse med, hvor en af stavene fungerer som håndtag

trefoder = Trefod. Til at placere fladbundet kogegrej, fx stegepander, på inde i det åbne ildsted

Træbismer = Bismervægt af træ. Man kan også møde "Jernbismer" eller blot "Bismer"

Vandspand

Ølflasker

Ølle Tragt = Øltragt. Tragten bruges til at hælde øl på flaske eller lejle

Øreballie = Ørebalje