|
|
Marker, mm.
For bondesamfundets mennesker var
de udendørs forhold lige så vigtige som de indendørs. I
fæstekontrakter mm, vil man finde beskrivelser af marker og
andre tilligender, fx tørveskær, engstykker, m.m:
|
Eksempel
|
Ordets
betydning |
 |
Agger = ager,
markjord. Ses tit i vendingen "ager og eng"
om en ejendoms størrelse
|
 |
Biug = Byg
|
 |
Boghvede
|
 |
Eng =
engstykker, d.v.s. ikke dyrkbar markjord. Bruges tit i
vendingen "ager og eng" om en ejendoms
størrelse.
|
 |
Giødsker =
gøder. Ofte om i fæstekontrakter om fæsterens pligter
|
 |
hartkorn
|
 |
Jorden
|
 |
kaal hauge =
kålhave, "køkkenhave" til dyrkning af
grønsager, urter mv. Kål var naturligvis også én af
hovedafgrøderne i køkkenhaven
|
 |
lang halm =
langhalm til at tække med
|
 |
læs
|
 |
Marchen =
marken
|
 |
Rug
|
 |
Rugsæden ses
tit i vendingen "rugsæden i marken", d.v.s.
afgrøde, der er sået, men ikke høstet
|
 |
Sædekorn =
sædekorn, korn til at så. Ordet kan fx ses med en
bemærkning om, en ny fæster har lånt sædekorn til
den første tid på stedet
|
 |
tilliggende,
dvs. de landområder, der hører til en ejendom
|
 |
Tørfveskier
= tørveskær, et sted, hvor der kan skæres tørv, og
som hører til den ejendom, der fæstes
|
 |
urtegaard =
urtegård, køkkenhave til smågrønsager
|
 |
Vaar Rug =
vårrug
|
|
