|
|
Tekstiler, mm
Blandt skiftets mange oplysninger
kan også være information om det, man kunne kalde "boligtekstiler",
dvs. lagner, dyner mm. Disse ting kunne repræsentere en
betydelig værdi, og i bondesamfundet var et af statussymbolerne
den opredte seng, med mange tykke og velforarbejdede dyner.
|
Eksempel
|
Ordets
betydning |
|
|
blaadigtens =
"Blåmønstrede"
|
|
|
Blaargarns =
Blårgarns-. Man kan også ofte møde "blårlerrids",
el.lign. (Blår = de grove dele af hør el. hamp.)
|
|
|
Blaastribet =
Blåstribet
|
|
|
Dreeils =
Drejels
|
|
|
Dug
|
|
|
Dyene = Dyne
|
|
|
filtes =
Iavet af filt
|
|
|
graastribet =
gråstribet
|
|
|
gulstribet
|
|
|
grønstribet
|
|
|
hampe = lavet
af hamp
|
|
|
Hoveddyne =
"Hovedpude"
|
|
|
hoved Pude =
Hovedpude
|
|
|
Hvergarns =
lavet af hvergarn
|
|
|
hvid
|
|
|
hørlærritz
= lavet af hørlærred. Ses også som "hørlerreds",
"hørlerrits", o.lign.
|
|
|
Haandklæder
= Håndklæder. Som regel menes der de
pyntehåndklæder, der hang på omhængssengen
|
|
|
Kartuns =
Kattuns- , dvs. lavet af "bomuld"
|
|
|
Lagen =
Lagen. Som regel opgives lagner i par, fx "et par
lagner"
|
|
|
Olmerdugs
|
|
|
Overdyne =
Dyne, som man har over sig, modsat
"underdynen" som man ligger på
|
|
|
prikket
|
|
|
rødstribet
|
|
|
Skind = lavet
af skind. Fx. trøjer, bukser, forklæder, puder. mm
|
|
|
Skindpuude =
Skindpude
|
|
|
stribet
|
|
|
Taftes =
lavet af taft
|
|
|
tærnet =
ternet
|
|
|
Ulmerdugs =
olmerdugs-, lavet af olmerdug
|
|
|
Underdyne =
Dyne, som man ligger på, modsat overdynen, som man har
over sig
|
|
|
Vadmels =
lavet af vadmel
|
|
|
Vaar = vår,
dvs. pudevår
|
|
