Tøj - og anden beklædning

Skifteprotokollerne registrerer ofte de afdødes personlige beklædning. Er sagerne ikke meget værd, kan der blot stå "nogle gamle gangklæder" (dvs. hverdagstøj) eller lignende. Men ofte vil der være registrering af ihvertfald stadstøjet, som var penge værd. 
Under "tekstiler" finder du eksempler på boligtekstil - men også ord, der beskriver stofferne: hvergarn, blåstribet mm. Denne type ord kan selvfølgelig også bruges til at beskrive beklædningsgenstande.

Eksempel

Ordets betydning

beenklæder = Benklæder, bukser

Buxer = Bukser

Bulle = Bul. Ses også som "bol". En meget kort, ærmeløs "trøje" til kvinder

Forklæde

Halstørklæde

Hat

Hose, dvs. "strømper"

Hue

Kaabe = Kåbe. Et kvindeovertøj

Kaars Klæde = Korsklæde. Let - som regel fint udstyret - "tørklæde" til at sætte ovenpå kvindehue

Kappe = som regel i betydningen kvindeligt hovedtøj. Fx en "kørekappe" kan dog også forekoppe.

Kiol = Mande"jakke". (sml. "Kjole og hvidt")

Knapper

Kniplinger

Krave

Liin = Lin. (Til kvindeligt hovedtøj)

Nattrøie = Nattrøje

Serker = Særke, "underkjole"

Skindbuxer = Skindbukser

Skiorte = Skjorte

Skiørdt = Skørt, "nederdel". Ses også som "skiørt"

Skoe = Sko (af læder, til stads) Ofte står der også at skoene har spænder fx af messing eller sølv

Spender = Spænder. Fx på sko eller til et forklæde

Strømber = Strømper. Kan også staves "Strumper" o.lign. Som regel vil materiale og farve også være nævnt

Støvler

Træskoe = Træsko

Trøie = Trøje. Bruges ikke kun om ting, der er "lænket" eller "bundet" - dvs. strikket

Tørklæde = Tørklæde. Ofte = "Pyntetørklæde", naturligvis især hvis det er broget eller af silke

Vanter

Vest - et lignende klædningsstykke er "brystdug"

Ærmer = "Løse" pynteærmer. Opgives som regel i par, fx "1 par Ærmer"