|
|
|
|
|
HVAD står der?!! Det er
ikke altid, at forstørrelsesglasset er nok.
Nogle af de svære ord findes her på siderne -
men dem der ikke står her, kan fx slås op i
Ordbog over det Danske Sprog
|
|
HUSK! |
|
Kend
din kilde. Vær opmærksom på, hvilke
oplysninger kilden indeholder, og hvilke
ord, du kan regne med at møde.
Læg mære til, hvilket bogstav de
"svære" ord starter med, og
prøv om der er enkelte dele af ordet
som du kan læse - giver det et
fingerpeg? |
|
|
|
Læsehjælp
Når man skal læse en kilde, er
det vigtigt at vide, hvordan kilden normalt er opbygget, hvilke
ord, man kan forvente at møde - og hvor de plejer at stå.
Kirkebøger efter 1812-14 og folketællinger er nogle af de
nemmeste. Begge kildetyper er ført i skemaer, hvor man i toppen
af hver side kan læse, hvilke oplysninger, der bør stå i de
enkelte kolonner. For begge kilder gælder, at man vil finde
navne, erhvervsbetegnelser, civilstand og lignende
"personlige" oplysninger.
I skifteprotokollen vil man også finde navne, mm men desuden
vil man frem til mindten eller slutningen af 1800-tallet finde
registreringer af dødsboernes indhold, dvs. betegnelser for
husgeråd, dyr, beskrivelse af ejendomme, mm. Fæsteprotokollen
beskriver også ejendommens udseende mm. - og desuden
indeholder allle kilder ord og oplysninger, der hænger sammen
med kildens brug I fæsteprotokollen finder man fx ord, der
beskriver fæsterens pligter og rettigheder, i kirkebogen ord
for de forskellige kirkelige handlinger mm.
|