Arbejdsgangen

I en slægtshistorisk undersøgelse "trævler" man slægten op ved at arbejde sig baglæns gennem tiden. Især via kirkebøger og folketællinger finder man de oplysninger man skal bruge for at finde spor og danne teorier, som man kan lede videre efter.

For mange er slægtsforskning en hobby for livet - og ikke mindst derfor er det vigtigt at holde styr på sine oplysninger. Man kan bruge notesbøger m.m. men det er også en god idé at skrive arbejdsoplysningerne ind i "kladdeanetavler" på særlige ark.

Omhyggelig afskrivning!
Man bør også sørge for at skrive de oplysninger man finder, omhyggeligt af, og forsyne dem med noter om, præcist hvor der er skrevet af fra. Finder man fx noget i en kirkebog, må man skrive både sognets navn, de årstal som bogen dækker og gerne sidenummeret. Har man brugt mikrofilm eller mikrokort, skriver man også filmens nummer mm. Det sparer meget tid, hvis - når - man har brug for at kigge på indførslen igen.

Krydstjek de forskellige kilder
Når man er i gang med anejagten, bør oplysninger fra én kilde hele tiden tjekkes af mod dem man finder i en anden. Og helst inden man begynder på skråsikre konklusioner om, hvordan slægten hænger sammen. Finder man fx en "Sofie Hansen" viet  i 1925, er hun jo næppe identisk med en person af samme navn, som er i sognets 1916-folketælling som 5-årig. De oplysninger som findes i kirkebogen skal understøtte dem, der er i fx. folketællinger og skifteprotokoller.  Stemmer de ikke overens, må man have meget gode indicier for at konkludere noget andet.

På samme måde må man altid regne med, at de personer, der står opført i en kirkebog som et dåbsbarns forældre, virkelig ER mor og far til den lille. Også selvom man altid "har hørt", at faderen i virkeligheden var sønnen på en nærliggende gård. Uden belæg i andre kilder - fx en faderskabssag mod gårdmandssønnen - må kirkebogens oplysninger stå til troende.