Der er lagt an til en hyggelig eftermiddag i kolonihaven omkring 1910 - men de historier, der (måske) blev fortalt om bordet, er for altid ude af slægtens hukommelse - medmindre et ældre familiemedlem kan huske, at hendes bedstemor fortalte at..... Gamle albums kan være gode at tage med, hvis man skal snakke med familiens ældre. Billederne kan tit sætte gang i nogle erindringer. som man måske ikke lige havde tænkt på.

Lav interviews med familiens gamle

Via kirkebøger, folketællinger, mm. kan man få styr på de "hårde facts" om sine forfædre og - mødre. Men ved at snakke med slægtens ældre og gamle, kan man få værdifulde oplysninger og vigtig kulturhistorie om slægten. Det er oplysninger, som ikke bliver gemt nogen steder, og som derfor hurtigt forsvinder, hvis man ikke selv sørger for at få det ned i kladdehæfter - eller på lyd- og videobånd.

Når man går i gang med slægtsforskning kan erindringer fra gamle familiemedlemmer måske være med til at give spor til den indledende "efterforskning". Senere kan beretninger m.m. være dét, der sætter "kød" på anernes liv og verden.

Det er ikke altid sikkert, at de oplysninger man får ved interviews er 100% korrekte efter sædvanlig kildekritisk målestok. Der kan være unøjagtigheder, folk kan huske forkert - eller der kan være ting, man ikke så gerne taler om. Men alligevel er interviews med familiens ældre en vigtig del af slægtsforskningen, fordi slægtens mundtlige historie og egen erindring ellers ikke ville blive en del af arbejdet.

Det er en god ide at sætte god tid af til interviewbesøg, og evt. lave flere. Et godt tip er også at tage gamle billeder eller album med. Så kan man dels få identificeret personer, der ellers er ukendte - og tit kan billeder sætte gang i erindringen om begivenheder -fx familiefester, som man ellers ikke lige havde tænkt på.