Fæsteprotokoller

Fæsteprotokollerne fortæller om de betingelser, som folk gik ind på, når de fæstede et hus eller en gård hos en ejendomsejer. Ejeren kunne være en privat godsejer, kongen eller fx en institution som Københavns Universitet.

Fæsterne skulle svare skatter og afgifter, være lydige over for herskabet og betale landgilde, som var en slags årlig husleje. Der skulle betales en en-gangssum, "indfæstningen", og "ydes hoveri" enten ved gratis-arbejde på godsets marker, eller ved at betale en sum penge til "afløsning".

Hvis ejendommen var meget forfalden, slap fæsteren måske for indfæstningen og fik "frit fæste". Nogle gange står der også i protokollen, hvor den nye fæster kommer fra, og hvorfor den gamle ikke kan beholde stedet. Måske er han smidt ud, på grund af dovenskab, u-dygtighed, armod eller sygdom?

Måske er han død, og efterfølgeren gifter sig med hans enke? Eller måske "oplader" den gamle fæster stedet godvilligt - til en søn eller svigersøn.