Tips og tricks

Det finder du i de fleste fæsteprotokoller:
Fæsteprotokoller er forskellige fra gods til gods. Men der er nogle oplysninger, som - næsten - altid går igen. Rækkefølgen af oplysningerne er også tit de samme. 

Navnet på den, der fæster ejendommen bort.
Det kan være navnet på en person - "Hans grevelige excellence...." men også på en institution, fx Københavns Universitet.

Lidt om den, der fæster ejendommen.
Som regel vil der stå, at "Jens Hansen" fæster fx. "gård nummer 4 i Tømmerup". Måske står der også, hvor "Jens Hansen" er "barnefødt", og at han fx er "ungkarl", "landsoldat", "husmand" eller lignende.

Lidt om, hvorfor fæstestedet skifter beboer.
Der kan fx stå, at det drejer sig om en gård, som en tidligere fæster er "fradød", eller "sat fra". En anden mulighed er at han "godvilligt oplader" ejendommen for den nye. D.v.s. at han afgiver den frivilligt., måske fordi den ny "ægter hans datter". Du kan også støde på, at en ny fæster gifter sig med enken efter den tidligere.

Fæstestedets stand.
Der vil som regel stå lidt om, hvorvidt fæstestedet er fx i "god" eller "mådelig" stand. Der kan også stå noget om bygningerne, bl.a. om hvorvidt de er "brøstfældige" eller ej.

Fæstestedets dyr, redskaber og indbo.
Mod slutningen af fæsteaftalen vil der normalt være en lille opremsning af de ting, som fæsteren får med stedet. Redskaber og dyr vil næsten altid blive nævnt, men nogle gange kan indbo som kedler, sengetøj mv. også stå der.

Fæsterens forpligtelser
Fæsteren skal normalt adlyde sit herskab, yde hoveri og betale landgilde samt gøde og dyrke jorden "forsvarligt" - d.v.s ordentligt.
Det sidste i kontrakten er næsten altid oplysningerne om, hvor meget der skal betales i "indfæstning". Hvis stedet er i meget dårlig stand, får fæsteren måske "frit fæste", så han ikke skal betale. Der kan også stå, at han får eller låner korn til den første såning.