|
|
Hvem skifter hvor?
Især før 1851 kan det være lidt
vanskeligt at finde ud af, hvilken myndighed, der har taget sig
af skiftet efter en afdød. Fx havde godsejere skiftemyndigheden
over deres fæstebønder, og kommer man ud for militære eller
gejstlige (dvs. præster, lærere m.m.) i 1600- eller
1700-årene, kan det blive endnu mere kompliceret. Men har man
først fundet et skifte, er der som regel rigtig gode
oplysninger at hente. Man kan dog ikke altid være sikker på,
at der ER et skifte at finde i ældre tid - man kan jo fx være
uheldig og opleve, at den protokol man skulle have brugt, ikke
er bevaret.
|
Det bør du lægge
mærke til i skifteprotokollerne: |
|
|
|
Død efter
1919 ? |
Skiftet er i
dommerarkivet for den retskreds, hvor personen er død.
Er arkivet afleveret, findes det på landsarkivet. |
|
|
|
|
Død
mellem
1851 - 1919 ? |
Skiftet er
hos retsbetjenten: dvs. herreds- eller byfoged eller
birkedommer på det landsarkiv, som dækker området. |
|
|
|
Er
personen død før 1851 ? |
|
|
Er
vedkommende
fæstebonde, fæstehusmand eller
ansat på et gods? |
Er
vedkommende
selvejer, godsejer, almisselem,
indsidder, m.m. |
Er
vedkommende
Borger i en købstad?
|
Er
vedkommende
Præst, degn, skolelærer
eller klokker?
|
Er
vedkommende indenfor militæret
eller søværnet?
|
|
Skiftet er i godsarkivet
(især før 1817) eller i amtsstuen hvis
det er krongods.
Begge dele findes på landsarkivet. |
Skiftet er i
amtsarkivet indtil 1793 derefter
hos retsbetjenten.
begge dele findes på landsarkivet |
Skiftet er
hos
byfogeden - og findes på landsarkivet |
Skiftet
findes ved gejstlig skifteret indtil 1807 - derefter hos
retsbetjenten.
begge dele findes på landsarkivet. |
Skiftet
findes ved militær skifteret indtil h.hv. 1805 og 1804.
Skifterne findes i Rigsarkivet
Efter
1804/1805: Skifterne er hos
retsbetjenten, som findes på
landsarkivet.
|
|