Adoptioner skal findes i amtsjournalerne som afleveres til Landsarkiverne eller i Justistsministeriets arkiv, som afleveres til Rigsarkivet.    Man skal vide hvor og hvornår adoptionen er sket, og kende navnene på adoptivforældrene Tilgængelighedsfristen er 75 år

Adoptioner

Før 1900-tallet forekom adoptioner ikke særligt ofte. Børn kunne fx være i pleje i årevis, uden at der blev tale om adoption i juridisk forstand.

Adoptioner bliver bevilget af (stats)amtet. Tilladelserne findes i amtsjournalerne, der kan være meget forskelligt indrettet, og afleveres til landsarkiverne. Er adoptionen sket i København er det Overpræsidiets arkiv, du skal have fat i.

Det er i amtsarkivet for dét amt, hvor adoptivforældrene bor, og ikke fx dér hvor barnet er født, at der skal ledes. Tidligere blev journalerne ført kronologisk, - alle sagerne blev ført ind efter hinanden efterhånden som de kom. Derfor er det bedst at vide nogenlunde, hvornår adoptionen fandt sted. Som regel er dog et navneregister bag i journalen.

Fra ca. 1900 og frem, er journalen som regel inddelt i et saggruppesystem, og i mange amtsjournaler er der en oversigt over de forskellige saggrupper foran i journalen. Der ser du, hvilket nummer adoptionssager har. Justitsministeriets 7. Kontor har et kartotek over bortadopterede børn, fra år 1900 til i dag. Men for at finde noget her, skal du kende barnets præcise fødselsdato.
Adoptionssager skal være 75 år gamle, før de frit kan udleveres på arkivernes læsesale. Hvis du gerne vil se en sag der er nyere, kan du søge om særlig tilladelse. Èn af de grundlæggende betingelser for at få sådan en tilladelse er, at du selv er "part i sagen". Det skal være en selv, der er adoptivbarnet. Det betyder fx, at der ikke bliver givet adgang halvsøskende til et bortadopteret barn.

Hvis du får tilladelse til at se en sag, skal der underskrives en særlig formular, før du får lov at se sagen. Formularen giver bl.a. tavshedspligt - det vil fx sige, at man ikke må kontakte personer, som man finder i materialet.