|
|
|
 |
|
Svendebrevet var
adgangsbillet til håndværkerstanden - og ikke
mindst tidligere var standsbevidstheden stor.
Har du håndværkere i slægten, kan du have god
mulighed for at finde mere om faget og dets
udøvere - og måske også om din ane i trykte
værker. |
|
Særlige erhverv
De fleste vil opdage, at de har
rigtig mange landboere i deres slægt: bønder, husmænd,
daglejere, inderster og deres koner. Men måske støder man
også på personer med andre erhverv, præster, soldater eller
skolelærere? I så fald åbner der sig helt nye muligheder for
slægtsforskeren.
Stater og lavsarkiver
Støder man på personer, der har haft et særligt erhverv eller
uddannelse, vil man ofte have mulighed for at finde en del
oplysninger via trykt materiale. Gennem tiden er der mange
slægtsforskere og slægtshistorisk interessede, der har haft en
særlig forkærlighed for personer med specielle erhverv. I
nyere tid har ikke mindst fag- og brancheforeninger udgivet
forskellige værker ("stater") som indeholder
kortfattede biografier over personer med fx en bestemt
uddannelse eller erhverv. Ofte vil dit lokale folkebibliotek
kunne hjælpe med nogle af de mest almindelige.
Hvis dine forfædre har udøvet et særligt håndværk, kan du
sikkert være heldig at finde oplysninger om dem i
lavsprotokollerne, der findes på landsarkiverne. Der er dog
også visse lokalarkiver og nogle museer, der ligger ligger inde
med lokale lavsprotokoller. Frem til lavsvæsnets afskaffelse i
1857, skulle håndværkere i byerne være organiserede og man
kan finde mange oplysninger om både svende og mestre.
Litteratur-ideer:
Kr. Carøe: Den danske lægestand 1479-1900 bd. 1-5, 1902-22,
1977.
Dødsfald i Danmark 1881-1923 og 1944-72 (tillæg til
Personalhistorisk Tidsskrift).
A. Falk Jensen og H. Hjorth Nielsen: Candidati og examinati
juris 1736-1936 1-5, 1954-59.
Aage Hannover: Dansk civilingeniørstat, 1942 (mfl.).
H. Hjorth-Nielsen: Danske prokuratorer 1977og 1982.
H. H. Jensen & Tage Kaarsted: Magisterstaten 6. udg. 1968 (
1. udg. 1901).
K. Bang Mikkelsen: Degne og skoleholdere samt kateketer,
klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814. (Historiske
studier fra Fyn 2, dupl. 1977).
J.C.W. Hirsch: Danske og norske officerer 1664-1814 (org. i Det
Kongelige Bibliotek - findes på mikrokort).
Alfred Larsen: Lolland-Falsters Degne, 1960.
Julius Margolinsky: Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976,
1978.
Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920.
3.udg. 1986.
Anders Petersen: Sjællands Stifts Degnehistorie, 1889.
S.E. Pontoppiodan og J. Theisen: Danske søofficerer 1933-1982,
1984.
T.A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer i den dansk-norske
søetat 1660-1814 og den danske søetat 1814-1832 1-2, 1935.
S. V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske
bidrag til en almnindelig dansk præstehistorie, 1870-73
(genoptryk 1959-60).
|