Københavnere

København har altid været noget særligt i administrativ henseende, og har dine forfædre holdt sig bag voldene, er der specielle kilder du kan bruge. Fx udførte det københavnske politi 1869-99 halvårlige registreringer af alle københavnere over 10 år.

En anden fremragende kilde er politiets registerblade, der dækker perioden ca. 1890-1923 og er en slags "forarbejde" til folkeregisteret. Her finder man, politikreds for politikreds, registrering af personer over 14 år (Gifte kvinder skal findes på mandens registerblad. )

Også borgerskabsprotokoller kan være relevante, for her får man at vide, hvor de nye borgerskabsindehavere var født. En anden god kilde er de såkaldte "kopulationsprotokoller", der indeholder oplysning om betaling af den særlige bryllupsskat, som fandtes i København mellem 1735 og 1868. Der er navneregistre til, og i protokollerne kan man se, hvornår ens forfader har betalt afgiften, og hvor han regnede med at gifte sig i. Så medmindre én af parterne er sprunget i målet, vil man kunne finde vielsesindførslen i den nævnte kirke.

Var ens københavnske forfædre fattige, kan fattigvæsnets arkiv være centralt, og er de slutteligt også begravede i København, findes begravelsesvæsnets protokoller fra 1805 – 1984. Der er gode registre til begravelsesprotokollerne, der indeholder mange interessante oplysninger, bl.a. om dødssted, dødsårsag og den kirke, som begravelsen er sket fra. Det sidste er en god genvej - der er mange kirker i København.

Alle disse arkivalier findes på Københavns Stadsarkiv. Stadsarkivet har til huse på Københavns Rådhus. Der er daglig åbningstid, og arkivets læsesal er - ligesom på de andre arkiver – åben for alle interesserede.