Retssager kan give mange spændende input til slægtsforskningen - også selvom man ikke er i familie med "skurkene", som fx her den berygtede handskemager fra vestlolland. Retssager fra de lokale retter skal man finde på Landsarkiverne, i tingbøger, dombøger mv. i politi-, dommer- og retsbetjentarkiver. Særligt omfattende eller specielle sager kan findes som kommissionsdomstole, og er en sag gået videre til Højesteret, må man til Rigsarkivet, som har denne rets arkiv. Man skal kende tid og sted for den sag, man er interesseret i - datoen for en domsafsigelse er som regel meget nyttig - ligesom navnene på nogle af de implicerede. Tilgængelighedsfristen er 75 år

Retssager

Mange slægtsforskere bliver næsten lykkelige, hvis de finder et "sort får" i stamtræets krinkelkroge. Retssager kan være spændende i sig selv, men vidneforklaringer m.m. giver også mange indirekte oplysninger om livet og forholdene på den tid, hvor sagen foregår. Når man går i gang med en retssag skal man dog altid væbne sig med tålmodighed. Som regel skal man finde oplysninger i flere forskellige myndigheders arkiver, før sagen er grundigt belyst.

På landet og i købstæderne findes retssagerne i retsbetjentens arkiv. Frem til retsreformen i 1919 var retsbetjenten en slags juridisk altmuligmand; politimester, dommer, skifteret, tinglysningskontor, notar og Kongens Foged. I København er forholdene lidt specielle, men Landsarkivet for Sjælland, m.m. har udgivet registraturer over de københavnske politi- og domsmyndigeheders arkivalier, og her findes grundige indledninger, som forklarer om forholdene.

En retsbetjents "formelle" titel kan være byfoged, herredsfoged eller birkedommer. Byfogeden fandtes i byen - dvs. i købstaden, og hans myndighed gik til bygrænsen. Herredsfogedens område var et bestemt herred, og birkedommeren var dommer i et bestemt område – et birk – hvor fx en herremand havde ansættelsesret. I øvrigt behøvede retsbetjenten ikke altid at være uddannet jurist, først fra 1821 blev det et krav, at dommere skulle have en universitetseksamen.

Et langsomt arbejde
Retsbetjentens arkiv kan rumme mange forskellige typer af protokoller og dokumenter, svarende til hans mange forskellige gøremål. I spørgsmål om retssager er det dels politivæsnet og dels domstolens arkiv som er interessant. I politimyndighedens forhørsprotokoller, sagelister og politiprotokoller vil sagens undersøgelser ofte startes. Er der grund til det, anlægges en egentlig retssag, og man må søge videre i justits- og domprotokoller. Som regel er der hverken sag- eller personregister før i allernyeste tid - så det kan godt være en langsom og vanskelig opgave.

Højesteret
I retssager, hvor nogle af de implicerede er idømt dødsstraf, går den lokale rets (eller kommissionsdomstolens) afgørelse videre til Højesteret. Det sker også i andre tilfælde, fx hvis der er tale om sager, der på én eller anden måde er principielle. Højesterets arkivalier afleveres til Rigsarkivet, og på læsesalen kan du finde oversigter (højesteretsordener) over, hvornår forskellige sager har været behandlet. Andre sager når måske ikke helt til Højesteret, men standser ved landsretterne, hvor der også vil være oplysninger at finde. Landsretternes arkiver afleveres til landsarkiverne.