Skilsmisse

Før reformationen var det meget vanskeligt at blive skilt. Muligheden var der dog, hvis én af parterne var blevet tvunget til ægteskabet, eller led af sygdomme, som var blevet holdt hemmelige, og først blev opdaget efter vielsen. Hor eller rømning - at den ene part stak af – var også grund til, at man kunne blive skilt. Eller rettere, man kunne blive separeret - men måtte ikke gifte sig igen.

Christian den Femtes "Danske Lov" fra 1683 førte de gamle regler videre, dog med den undtagelse, at fraskilte kunne få tilladelse til at gifte sig igen. Efter reformationen opfattede kirken ikke længere ægteskabet som et sakramente.

I tamperretten
Indtil 1797 måtte et par, der ville skilles, forelægge sagen for tamperretten, en særlig kirkelig ægteskabs- domstol. Derefter blev ægteskabssager henvist til den almindelige ret, hvor skilsmisse kunne opnås på to måder, enten ved bevilling eller dom. Skilsmisse ved dom er meget sjældent.

Inden separation skulle parterne til gejstlig og verdslig mægling. Du kan være heldig at finde gejstlige mæglinger i præstens embedsbog, den såkaldte "liber daticus", der er en del af pastoratsarkiverne. De afleveres til landsarkiverne. På landsarkiverne findes også amtsarkiverne, der kan indeholde såkaldte "mæglingsprotokoller", hvor de verdslige mæglinger findes. Mæglingen kan i reglen indeholde oplysninger om grunden – eller grundene – til, at et par ønskede at skilles. Herefter, og inden den egentlige skilsmisse "fra bord og seng" skulle parret først være separeret i mindst 3 år.

Oplysninger om skilsmisse i nyere tid - dvs. fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til vore dage - finder du derfor lettest i journalen for dét amt, hvor skilsmissen har fundet sted. Herfra kan man evt. gå videre til mæglingsprotokollerne. Der er naturligvis ikke nogen garanti for, at selve sagen er bevaret. Selvom du kan finde indførsler i både journal og mæglingsprotokol, kan selve sagen godt være gået tabt. En anden mulighed for at finde oplysninger om skilsmissesager, er de blanketregnskaber, som findes i Justitsministeriets arkiv i Rigsarkivet.