Testamenter finder du på Landsarkiverne (notarialprotokoller i retsbetjent- og dommerarkiver - i København hos Notarius Publicus) Enanden mulighed er Rigsarkivet, hvor det er arkiverne fra Danske Kancelli og Justitsminsteriet, man skal bruge.    Man skal kende tid og sted for oprettelse af det testamente, man er interesseret i, samt navn på den, der har oprettet det. NB: Efter 1932 er Notarius Publicus i København centralregister for alle testamenter i Danmark Tilgængelighedsfristen er 50 år

Testamenter

Den nemmeste indgang til at finde et testamente vil normalt være at finde skriftesagen efter en afdød. Her vil der normalt stå, om der er et testamente, og hvor det er oprettet. Sædvanligvis vil det være i samme retskreds, medmindre der står noget andet.

En vigtig forskel på nutidens og fortidens arveforhold er, at barnløse ægtefæller ikke automatisk arvede hinanden. Indtil 1845 fandtes en regel om, at der skulle være børn i et ægteskab, for at parterne automatisk kunne arve hinanden. Før den tid kunne man derfor oprette et testamente, hvis man gerne ville have, at ens efterlevende ægtefælle arvede.
Havde en afdød ingen børn, tilfaldt arven andre slægtninge, som regel forældre, søskende og søskendebørn.

Man skal i øvrigt også være opmærksom på muligheden for at søge tilladelse til at sidde i uskiftet bo.