|
|
|
Mere gotisk skrift...Tidligere var retskrivningen mere flydende, og mange kilder vil derfor rumme "alternative" stavemåder af selv ganske enkle ord. Ofte kan det samme ord endda være stavet forskelligt i den samme tekst. Har skriveren talt dialekt, vil det som regle smitte af på stavningen, og derfor kan det tit være en hjælp at overveje, hvordan et vanskeligt ord kunne være blevet udtalt. Så kan man pludselig "høre", hvad der skal stå. Brug din viden om texten I ældre kirkebøgers afsnit om viede - eller copulerede - kan man fx støde på ord som Fæstequinde, Fæstemand, Kiereste og lignende. Er det dåb, vil man se ord som gudmoder og huemoder eller begreber som at stå hos – brugt om den, der holder "kristenhuen", mens barnet bliver døbt. Ord, der anvendes ofte bliver tit forkortet. Fx Gmd i stedet for "gårdmand", Hmd i stedet for "Husmand" , Parc. for "parcellist" eller b.B. dvs. "bar Barnet" i forbindelse med gudmoderens navn. På samme måde må man også
bruge sin "textviden" når det gælder
folketællinger. Her står navnet på de registrerede fx i den
første kolonne. Her kan man udnytte sit kendskab til fortidens
navneskik. Erhvervsrubrikken vil i ældre folketællinger rumme
betegnelser som Indsidder, Aftægtsenke, Bonde og Gaardbeboer
m.m. hvorimod man selvfølgelig ikke vil finde en mekaniker
eller en ekspeditrice. |