| |
 |
|
|
Mon nogle af dine forfædre
har boet i ildebrandshusene på Gråbrødre Torv
eller andre af byens markante og historiske huse? |
Hvordan boede de?
Bopælen er vigtig viden for
slægtsforskeren, der vil spore sine aner i hovedstaden
Hvis man vil finde ud af, hvor og hvordan ens forfædre
boede, er hovedkilden i perioden fra 1787 - ca. 1970 de folketællinger, som blev gennemført i dette
tidsrum. Her finder du oplysninger, som du kan sammenholde
med viden fra andre kilder, fx kirkebøger.
Krak og vejvisere
For at finde oplysninger i en folketælling i et område,
der er så stort som København, har du brug for viden om,
hvor du skal søge. Har dine aner ejet hus eller virksomhed,
kan du måske finde dem i nogle af de ældre vejvisere, der
går tilbage til 1765, fra 1865 udgivet af Krak. Vejviserne
findes på Landsarkivet for Sjælland og Københavns
Stadsarkiv. Hvis det er personer fra ældre tid,
du leder efter, kan en genvej være at søge i Dansk
Demografisk Database, hvor bl.a. folketællingerne er under indtastning. Før, efter og ved
siden af folketællingerne
Fra tiden før folketællingerne findes en række mandtaller
i København som dog dels kan være sværere at bruge, og
dels kan give færre oplysninger. I nyere tid er vigtige
kilder Københavns
politis registerblade, som dækker perioden 1890 -1923
og Københavns
politis mandtaller, der går tilbage til 1869, og
som også kan give indtryk af, hvordan de registrerede har
flyttet omkring i byen. For Frederiksbergs vedkommende er Frederiksberg
kommunes mandtalslister en vigtig kilde. Efter 1923 vil
det også være muligt at søge oplysninger i
folkeregisterkortene. Hvad stod der i
stuerne?
Èt er at finde frem til adresser i vejviserne og få
oplysninger om hele husstanden i folketællinger og
mandtaller. Det giver viden om hvor forfædrene boede, men
ikke hvordan. Her kan skifteprotokollerne
i København og
på Frederiksberg
ofte hjælpe med at "møblere" huse og
lejligheder. Skifteprotokoller er de registreringer og
fordelinger af indbo m.m. som skifteretten foretog i
forbindelse med dødsfald. Til selve protokollerne findes
også i mange tilfælde pakker med skiftedokumenter, som kan
indeholde spændende ting fx originale fødsels- eller
vielsesattester.
|