SITEMAP    

 
     
 
 
 

En tur på kirkegården - som her på Assistens - kan give god input til slægtsforskningen. Monumenter og  inskriptioner fortæller om dét eftermæle, som slægtens afdøde gerne ville have.  (Foto i privateje)

 

Død og begravelse

Hvis du leder efter en person der er død i København eller på Frederiksberg, er der mange forskellige arkivalier, som kan hjælpe

Ved død og begravelse indføres oplysninger om den afdøde i kirkebøger for det sogn, hvor dødsfaldet er sket, og hvor begravelsen foretages. I sær i nyere tid - dvs. efter 1891 - kan oplysningerne være meget omfattende. Der vil fx stå, hvor den afdøde er født, hvem vedkommendes evt. efterlevende ægtefælle er. Der vil også være oplysninger om den afdødes forældre.  Der er selvfølgelig sogne, der er mere oplagte at starte i end andre. I øvrigt bør man også huske, at én af de ting, der karakteriserer København, er en række specielle eller særlige menigheder.
Siden 1907 har der været mulighed for, at begravelse kunne ske uden medvirken af en præst. Finder du spor efter en sådan i den kirkebog, hvor dødsfaldet er indført, er der måske mere information i arkivalierne fra "Foreningen for borgerlig begravelse".

Vejviserne
Kender du navnet på det sogn, hvor vedkommende boede, da dødsfaldet skete er opgaven enkel. Ved hjælp af adressen på dødstidspunktet vil du kunne finde frem til sognet via fx vejviserne, som findes på fx Landsarkivet og stadsarkiverne for hhv. København og Frederiksberg.

Andet end kirkebøger
Hvis dødsfaldet er sket i København mellem 1893 og 1923 er Politiets Dødeblade en god kilde. En anden god indgang er begravelsesvæsnets protokoller. Disse er kommunale og derfor findes der både begravelsesprotokoller i København og begravelsesprotokoller på Frederiksberg.  Tidligere var der ikke særlig mange københavnske kirker, som havde deres egen kirkegård og det var især overklassen, som blev begravet dér. Derfor vil de fleste begravelser i København kunne findes via de begravelsesprotokoller, som er ført fra i 1805. Også gravstedskødeprotokoller kan være en hjælp ligesom de såkaldte "Vor Frues skoles ligbøger".

Dødsboer
Dødsfald er blevet anmeldt for skifteretten, og skifteprotokollerne i København og på Frederiksberg en god kilde, både når det drejer sig om at finde oplysninger boets indhold og om evt. arvinger. Til selve protokollerne findes også i mange tilfælde pakker med skiftedokumenter, som kan indeholde spændende ting -fx originale fødsels- eller vielsesattester. I nogle tilfælde kan et skifte også indeholde oplysninger om, hvad der er blevet brugt på den afdødes begravelse.

 

 

 

Erindring

Inas lillesøster døde af lungebetændelse - måske fordi hun kom for sent på hospitalet fordi faderen ikke ville have fattighjælp.
Læs "Da lillesøster døde.."

"Vi var alle sørgeklædte. Damerne bar lange sorte slør og alle bar sorte armbind" Læs om begravelsen af den lille Haralds kun 29-årige mor i 1908

 

Kildeeksempel

Garverlærlingen Rasmus blev kun 18 år.
Se kirkebogen med indførsel om hans død
 
I 1865 døde grovsmedesvend Olsens kone i Amagergade.
Se registrering af dødsbo
 
Hvordan gik det til, da postbud Truelsens kone Elna på kun 30 år blev begravet? Begravelsesvæsnets
protokoller kan give et fingerpeg.
Se registrering i begravelsesprotokol