Hygge og høj cigarføring i én af de små haver på Frederiksberg. Et yndet udflugtsmål, når hovedstadens arbejderbefolkning skulle slappe af. (Foto: Frederiksbergs Hovedbibliotek)

Fritid

I det 20. århundrede fik danskerne mere og mere fritid. Det betød, at der også blev tid og overskud til at dyrke personlige interesser

Det kom ofte til at foregå sammen med andre mennesker i et væld af forskellige foreninger, som sportsforeninger, kulturelle foreninger,  sangforeninger, vælgerforeningereller noget helt fjerde.

Hvis du ved, at din slægtning har deltaget i foreningslivet, kan du ofte finde oplysninger i foreningens arkiv, som kan give nye facetter til slægtshistorien.
Fælles for foreningerne er, at de som regel udarbejdede lister eller kartoteker over deres medlemmer med navne, adresser og evt. andre oplysninger som har haft relation til foreningens arbejde.

Mange foreninger har også haft et blad, hvor foreningens aktiviteter er blevet beskrevet. Det kunne være nordiske konkurrencer i atletik eller sangstævner rundt om i landet. Ofte bliver personlige præstationer eller mærkedage nævnt og illustreret med et billede i bladet.

Foreningsarkiver er privatarkiver. Arkiverne kan derfor været afleveret både til offentlige arkiver, lokalhistoriske arkiver eller specialarkiver. Foreninger med tilknytning til arbejderbevægelsen findes fortrinsvis på Arbejderbevægelsens arkiv/Arbejdermuseet. Du finder en oversigt over foreningsarkiver i Danmarks nationale privatarkivdatabase DANPA.