Det er en rigtig god idé at tage fotoalbummet med, når man skal tale med andre i familien. Det støtter erindringen, og man kan måske få identificeret personer, man ikke genkender på billederne (Foto i privateje).

Interviews
og "bløde kilder"

De  "hårde facts" om forfædre og formødre finder man via kirkebøger, folketællinger, skifter og lignende. Men der er også andre muligheder for at komme tæt på deres liv

At optage interviews med familiens ældre er en rigtig god idé. Her vil man dels kunne få spor til den mere faktuelle eftersøgning af indførsler om dåb, vielse etc. 

Det er en fordel at gå frem efter en spørgeliste, men man bør på den anden side heller ikke holde sig for slavisk til den. Hvis en interviewperson kommer godt i gang med at fortælle, og breder sig lidt ud over det emne, som spørgsmålet rummede, bør man derfor ikke afbryde, men lade vedkommende fortælle færdigt inden man går videre i listen.

At optage egne interviews er én mulighed. En anden er at bruge de samlinger af erindringer, som flere arkiver ligger inde med. Fx har stadsarkiverne i København og på Frederiksberg store samlinger af erindringer, skrevet af ældre borgere. Disse erindringer stammer fra personer, som husker deres barndom i 1800-tallets slutning. Måske har ikke netop dine forfædre afleveret erindringer. men i andres erindringer kan der godt være oplysninger, som tegner et billede af den by og de miljøer, de kan have færdedes i. Også Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv har en stor samling af erindringer, bl.a. fra håndværksmiljøer.