SITEMAP    

 
     
 
   

Københavnsk konfirmandinde, ca. 1925. På dette tidspunkt var hvide kjoler slået igennem. Og kæmpesløjfen var sidste skrig! (Foto i privateje)
    

Konfirmation

For slægtsforskeren er konfirmationen et vigtigt fikspunkt. Konfirmationsoplysningerne kan fx give viden om, hvorvidt konfirmandens forældre stadig var i live på daværende tidspunkt

Oplysninger om kirkelig konfirmation, der er langt det almindeligste, findes i kirkebøger fra det sogn, hvor konfirmationen skete. I ældre tid, dvs. indtil ca. 1814, står der som regel kun navnet på den konfirmerede - evt. også. fædrenes navne. Senere - og frem til ca. 1890 - indeholder konfirmationsindførslerne næsten altid en kort omtale af konfirmandernes standpunkt.

Ikke altid lige nemt...
Der er selvfølgelig sogne, der er mere oplagte at starte i, end andre. I øvrigt bør man også huske, at én af de ting, der karakteriserer København, er en række specielle eller særlige menigheder. Der er også en række frederiksbergske sogne, der kan drille.
Leder man efter en ung mands konfirmation, vil man kunne finde enten fødsels- eller konfirmationssogn via navneregistre til lægdsrullerne.
Leder man forgæves efter en konfirmation i kirkebøgerne, kan det efter 1915 skyldes, at personen er borgerligt konfirmeret. En mulighed kan også være, at der er tale om plejebørn og konfirmerede under fattigvæsnet, som nok er hjemmehørende i København, men konfirmerede uden for byen.

Konfirmationens historie
Konfirmationen blev indført ved en forordning i 1736, og er et resultat af pietismens indflydelse. Ceremonien markerede langt frem i 1900-tallet en formel grænse mellem at være barn og voksen. Indtil 1857 var folkekirkens medlemmer forpligtede til at lade deres børn døbe, og konfirmationen var derfor i princippet også et krav.
I 1759 slog en forordning fast, at børn kun måtte blive konfirmerede før de fyldte 14 år, hvis der var helt specielle forhold, som gjorde sig gældende. Konfirmationen kunne ske helt frem til den unge mand eller kvinde var 19 år. Var en person ikke konfirmeret inden da, kunne vedkommende sættes i fængsel, indtil de fornødne kundskaber var til stede. Efter 1810 skulle konfirmanderne stille med en koppeattest eller bevis for, at have haft "naturlige kopper", og efter 1814 var det en betingelse for at blive konfirmeret, at man var udskrevet af skolen. Man kan være heldig, at barnets konfirmationsdato fremgår af skoleprotokollen, fordi barnet som regel forlod skolen umiddelbart efter konfirmationen.
Konfirmationen var en forudsætning for at stå fadder eller blive gift. At man var konfirmeret, blev fra 1832 indført i de skudsmålsbøger, der var lovpligtige for alt tyende.

 

 

 

Holgers konfirmation

I 1903 blev Holger Jørgensen fra Nyelandsvej konfirmeret. Menu, telegrammer m.m. findes i dag på Frederiksberg Stadsarkiv. Det gi´r et godt indtryk af, hvordan en konfirmation i et lærerhjem var den gang.
Mere om Holgers konfirmation

 

Erindringer

Ellen var lykkelig, da hun kunne få en hvid konfirmationskjole i stedet for den sorte fra fattigvæsnet. Desværre endte kjolen snart på lånekontoret.
Læs om Ellens konfirmation
 
Da Frithjof blev konfirmeret var der fest i hjemmet med flæskesteg og to lagkager. På Blå Mandag kørte de nykonfirmerede i drosche og var på værtshus.
Læs om Frithjofs konfirmation

 

Kildeeksempel

Sandhandlerens datter Hulda blev konfirmeret i 1880.
Se kirkebogen med indførsel om hendes konfirmation - og karakterer