SITEMAP    

 
     
 
   

At være omhyggelig med læsning af kilderne, bruge flere kilder skiftevis og sørge for at skrive ordret af et blandt slægtsforskerens 10 bud. Uanset hvor slægten kommer fra.

 

Grundtrinnene i slægtsforskning

Uanset om éns slægt er fra København, Frederiksberg - eller et helt andet sted er der forskellige gode råd, som man bør følge, når man skal slægtsforske 

En slægtsforsker laver sin anetavle ved at starte med en person - sig selv - og følge slægten baglæns fra generation til generation. Hovedkilderne til selve anetavlen er kirkebøger og folketællinger. Her finder man de konkrete oplysninger om navne, steder/sogne, tidspunkter og personer, som man kan lede videre efter.

Hold styr på oplysningerne - krydstjek kilderne
Det er vigtigt allerede fra starten at sørge for, at skrive alle oplysninger omhyggeligt og ordret af. Det gælder også oplysninger om de kilder, som man har fundet informationerne i. Man bør bruge de forskellige kilder skiftevis, og hele tiden holde øje med, at de oplysninger, man finder i én kilde, stemmer sammen med dem, man finder i en anden. Fx skal navne og aldersangivelser fra kirkebøgerne jo helst hænge sammen med dem, man finder i folketællingerne. Det er en forudsætning for, at man kan konkludere, at der er tale om de samme personer.
Et PC-program er næsten uundværligt og på fx foreningen DIS-Danmarks hjemmeside er der omtale af mange forskellige typer af programmer.
 

 

 

 

Kort & Godt

Kirkebøger og folketællinger er de vigtigste kilder. 
 
Her finder du de grundoplysninger, der skal til, for at "trævle" slægten op.
  
Skriv altid ordret af - og brug kilderne skiftevis.

Du kan finde folketællinger og kirkebøger på nettet hos Statens Arkiver.

www.ddd.dda.dk og
www.arkivalieronline.dk 

 

  Syn for sogn....

Hvor gik sogne-grænserne? Hvor hørte Landemærket til i 1840? Hvilke gader lå i hvilke kvarterer i 1863?  I sitemap kan du hente en lang række sognekort og lister i pdf.

Hent-og-print i bunden af sitemappen >