SITEMAP    

 
     
 
   

Den kønne brud er Anna Margrethe Dühring, født Mathisson, 1903-1992, gift d. 3. juli 1932 i Godthåbskirken med Max Dühring. I Godthåbskirkens kirkebog på Landsarkivet for Sjælland kan man læse mere om Anna Margrethe og hendes Max. (Foto: Frederiksberg Stadsarkiv)

Vielse

Vielser finder du i kirkebogen for dét sogn, hvor ceremonien fandt sted. Her finder du forskellige oplysninger, der kan hjælpe dig til at komme længere bagud med slægten

Christian den 5´s "Danske Lov" fra 1683 gjorde kirkelig vielse til den eneste lovlige måde at blive gift på. Kirkelig vielse finder du i kirkebøger fra det sogn, hvor vielsen fandt sted. Først efter 1851 fandtes muligheden for borgerlig vielse, og i begyndelsen kun, hvis man opfyldte visse betingelser.  
 
Trolovelse og kopulationsafgift
Indtil 1799 blev et brudepar først trolovet. De erklærede overfor en præst og nogle vidner, at de ville gifte sig med hinanden. Den egentlige vielse skete først senere. Trolovelse var bindende, man kunne ikke uden videre slå op, og gifte sig med en anden. Det krævede særlig tilladelse, fx gennem ved retssag gennem tamperretten

Genveje til vielser i København
Når et par var indskrevet til ægteskab, skulle der indtil 1868 betales kopulationsafgift. Hvis man ikke véd i hvilket af de mange københavnske kirkesogne en vielse har fundet sted, kan den såkaldte kopulationsprotokol være et godt sted at starte, hvis ægteskabet er indgået før 1869. Et det indgået efter 1922 kan lysnings- og prøvelsesbøgerne fra kommunen måske give en lettere indgang. I øvrigt findes der vielsesregistre til ældre vielser i visse af kirkesognene. 

En anden metode til at skyde sig ind på en vielse, kan være at finde frem til det kirkesogn, hvor et forældrepars ældste barn er døbt. Omkring 1890 - 1910 skrev præsterne ofte oplysninger om forældrenes vielse som bemærkning, når et par fik deres første barn døbt. For at få en idé om, hvor det ældste barn i en søskendeflok kan være født, kan man fx bruge Københavns politis registerblade og Københavns politis mandtaller, hvor der findes oplysninger om de adresser, en familie har boet på. For Frederiksbergs vedkommende lan man bruge Frederiksberg kommunes mandtalslister.

Kirkelig lysning og kongebrev
For at blive trolovet og gift skulle brudeparret møde sammen med to vidner. Vidnerne skulle attestere, at  de kommende ægtefæller  fx ikke var for nært beslægtede, eller trolovet/gift med andre i forvejen. Disse forlovere var tit slægt til brudeparret, og derfor er det vigtigt at lægge mærke til deres navne, bopæl etc. 

En forordning fra 1824 præciserede, at præsten skulle foretage lysning i 3 på hinanden følgende søndage i kirken. Fra nogle sogne er der bevaret lysningsprotokoller. Lysningsprotokollerne fra Sankt Johannes sogn er særligt gode.
Parret måtte heller ikke være for unge. Efter Danske Lov fra 1683 skulle manden mindst være mindst 20 og kvinden 16. Men aldersgrænserne har været forskellige gennem tiden. Dispensation fra de forskellige regler gennem tiderne kaldes kongebrev

 

 

 

Første  rådhusbryllup

De første, der blev viet borgerligt, var  skræddersvenden Christen Christiansen og hans udkårne Christine Marie Bruun. De blev gift på rådhuset, fordi de var mormoner.
Læs mere

 

Erindringer

Da Andersen og hans udkårne blev gift i 1899 var brudekareten forspændt med "apostlenes heste".
Læs om Andersens bryllup
 
Ingeborg blev gift i 1910, og det var vist ikke helt rart, da det blev kommenteret, at hendes egne forældre ikke havde været gift.
Læs om Ingeborgs bryllup

 

Kildeeksempel

Johanne og Bengt blev gift i sommeren 1880. Se kirkebogen med indførsel om deres bryllup
 
Robert og Ane Marie blev gift i 1923. I kommunens lysnings-og prøvelsesbog kan man se, hvor der blev lyst, og hvor de skulle giftes.
Se lysnings- og prøvelsesbog