Luk dette vindue | Print denne side


Ældre under forsorg 1891-1933

Forsørgelse af trængende ældre mennesker var langt op i tiden et anliggende for private, velgørenhed eller familie. Pr. 9. april 1891 i forbindelse med en ny fattiglov fremkom også en Lov om alderdomsunderstøttelse, som på visse betingelser gav mulighed for en understøttelse efter det fyldte 60. år. Loven blev senere ændret med aldersrenteloven fra 1922. På Frederiksberg oprettede man i medfør af 1891-loven kommunens første alderdomshjem som en del af fattig- og hospitaletsvæsenets kompleks på Lampevej (i dag Howitzvej). Efterhånden blev ældreforsorgen udskilt af fattigvæsenet og de tidligere asyler blev omdannet til egentlige alderdomshjem. Også Frederiksbergs plejekrævende ældre fik eget alderdomshjem i 1923, pleje- eller alderdomshjemmet Østervang. Med K. K. Steinckes socialreform i 1933 indledtes med Lov om folkeforsikring en ny fase i ældreforsorgen i Danmark, som indebar, at understøttelse i højere grad blev givet som en ret i stedet for efter et skønsprincip.

Her finder du kilderne:
Frederiksberg Stadsarkiv: Fattigvæsenets arkiv
Frederiksberg Stadsarkiv: Arkivet efter plejehjemmet Østervang
Frederiksberg Stadsarkiv: Kontoret for alderdomsunderstøttelsessager
Frederiksberg Stadsarkiv: Socialkontoret/Hospitals- og socialforvaltningen/Socialdirektoratet

Københavns Stadsarkiv: Københavns alderdomshjem 1901-1918. De gamles By 1918-1978 (kun patientjournaler 1942-78)

Husk, at det kræver dispensation, at benytte materiale der er under 75 år gammelt, hvis det indeholder personfølsomme oplysninger.