Luk dette vindue | Print denne side


Alderdomsunderstøttelse

Pr. 9. april 1891 introduceredes en ny fattiglov. I den forbindelse kom også en lov om alderdomsunderstøttelse, som på visse betingelser gav mulighed for en slags "folkepension" som man kunne få, efter at man var fyldt 60 år. Normalt var der forskellige betingelser knyttet til at modtage offentlig hjælp, men netop alderdomsunderstøttelsen blev givet uden fattighjælps virkninger. Uddeling af alderdomsunderstøttelse var et kommunalt anliggende, og derfor skal du lede efter en evt. alderdomsunderstøttelsessag i arkivet fra den kommune, hvor den ældre boede.

For at få alderdomsunderstøttelsen skulle den gamle svare på en lang række spørgsmål om fx formueforhold, arbejdsevne etc. Svarene blev ført ind i skemaer, der blev en del af journalsagen.

Loven blev senere ændret med aldersrenteloven fra 1922, og med lov om folkeforsikring fra 1933 indledtes en ny fase i ældreforsorgen i Danmark. Den indebar, at understøttelse i højere grad blev givet som en ret , i stedet for efter et skønsprincip.

Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Alderdomsforsørgelse G-protokoller 1891-1900 (med navneregister)
Københavns Stadsarkiv: Alderdomsforsørgelse N-protokoller 1900-1909 (med navneregister)
Københavns Stadsarkiv: Alderdomsunderstøttelse 1910-1923
Københavns Stadsarkiv: Aldersrente (A.R.) 1924-28  (omfatter kun personer, hvis understøttelse er ophørt inden for den periode pga. død eller fraflytning)
Københavns Stadsarkiv: Københavns fattigvæsen: Hovedregistrant 1881ff (indeholder også henvisninger til alderdomsunderstøttelse) 
 
Frederiksberg Stadsarkiv: Frederiksberg kommunes kontor for Alderdomsunderstøttelsessager. Bl.a.  forhandlingsprotokoller, journalsager, et alfabetisk hovedregister og en kronologisk hovedregistrant (1892-1933). 
Frederiksberg Stadsarkiv: Frederiksberg kommunes socialkontor, Afdelingen for Folkeforsikring (afløser kontoret for alderdomsunderstøttelsessager i 1933)