Luk dette vindue | Print denne side
Indtil midten af 1700-tallet var de af Københavns fattige, syge
og gamle, der ikke kunne klare sig selv eller bo hos familien, spredt over byen
i forskellige mindre plejestiftelser. Det var en stor del af disse mennesker,
der fra 1769 blev samlet i fattigvæsenets store prestigebyggeri, Almindelig
Hospital i Amaliegade med plads til 700 lemmer af begge køn.
Hospitalet blev opdelt i en mindre sygeafdeling og en større lemmeafdeling
Desuden blev der indrettet værksteder, hvor de arbejdsføre fattiglemmer blev
sat til at arbejde.
I løbet af 1800-tallet blev sygehusafdelingen på Almindelig Hospital kraftigt
udbygget. Bl.a. blev personer med hudsygdomme og veneriske sygdomme henvist
hertil, ligesom der også blev indlagt patienter, der pga. pladsmangel ikke
kunne blive behandlet på Frederiks Hospital.
I 1863 blev størstedelen af Almindelig Hospitals sygeafdelingen nedlagt og
patienterne overflyttet til det nye kommunehospital. Tilbage på sygeafdelingen
blev bl.a. uhelbredelige patienter, lemmeafdelingens syge, fnatpatienter og
kvinder med veneriske sygdomme. Først i 1885 blev sygeafdelingen totalt
opgivet, da fattigvæsenet overtog den nyoprettede Skt. Johannesstiftelse i
Ryesgade.
I 1892 blev den gamle bygning i Amaliegade endelig forladt og
forsørgelsesvæsenets lemmer overflyttet til et større bygningskompleks på
Nørre allé. Da borgerrepræsentationen i 1918 besluttede at indrette
bygningerne til De Gamles By, rykkede Almindelig Hospital ind i den nedlagte
Skt. Johannesstiftelses bygninger i Ryesgade, der senere skiftede navn først
til Plejehjemmet Nørre Hospital, så til det nuværende Plejecentret Sølund.
Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Almindelig Hospital 1777-1944
Københavns Stadsarkiv: Nørre Hospital 1941-1978
Københavns Stadsarkiv: Fattigvæsnet
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Abel Catrines Stiftelse
/ Nørre hospital / De
Gamles By: Kirkebog 1769 >
(sognet kaldes også "Kommunehospitalets kirke")