Luk dette vindue | Print denne side
I 1811
grundlagde den såkaldte Kjæde-orden Det kongelige Blindeinstitut, hvor blinde
børn fra 10-12-årsalderen kunne bo og opdrages til nyttige samfundsborgere.
Kjæde-ordenen var et filantropisk selskab med rod i oplysningstiden og virkede
som sådan til gavn for medmennesker og fædrelandet.
I ældre tid opfattedes blinde som uarbejdsdygtige og i vidt omfang afhængige af
andres forsørgelse. Blindeinstituttet forsøgte at bibringe eleverne almindelige
kundskaber som læsning og religion, men også håndarbejde og musik, fordi man
håbede, at eleverne kunne skabe sig en levevej som musikere eller håndværkere.
Det er muligt at følge enkeltpersoner fra skole og ud i arbejdslivet og den vej
igennem få et billede af, hvordan eller om man kunne klare sig selv efter endt
undervisning på Blindeinstituttet. At dette ikke altid var muligt, vidner
oprettelsen af Kjæde-ordenens arbejds- og forsørgelsesanstalt for voksne blinde
af 1825.
Blindeinstituttet, der fungerede som kostskole for børn, gav blinde mulighed for
at bo og lære. Institutionalisering af handicappede er i megen forskning set som
en marginalisering, en systematiseret adskillelse af det normale og det abnorme.
Er tilværelsen som blind en fortælling om marginalisering? Et andet perspektiv
kunne være blindes særegne kultur.
Her
finder du kilderne:
Landsarkivet for
Sjælland m.m.: Kjæde-Ordenen "De tre vise af Østerland" 1774-
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Det kongelige institut for Blinde 1811-1858
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Det kgl. blindeinstitut i København 1851-1957
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Selskabet Kjædens Arbejds- og
Forsørgelsesanstalt 1825-1971
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Asyl for blinde børn 1861-1914