Blinde i filantropien

I 1811 grundlagde den såkaldte Kjæde-orden Det kongelige Blindeinstitut, hvor blinde børn fra 10-12-årsalderen kunne bo og opdrages til nyttige samfundsborgere. Kjæde-ordenen var et filantropisk selskab med rod i oplysningstiden og virkede som sådan til gavn for medmennesker og fædrelandet.

I ældre tid opfattedes blinde som uarbejdsdygtige og i vidt omfang afhængige af andres forsørgelse. Blindeinstituttet forsøgte at bibringe eleverne almindelige kundskaber som læsning og religion, men også håndarbejde og musik, fordi man håbede, at eleverne kunne skabe sig en levevej som musikere eller håndværkere. Det er muligt at følge enkeltpersoner fra skole og ud i arbejdslivet og den vej igennem få et billede af, hvordan eller om man kunne klare sig selv efter endt undervisning på Blindeinstituttet. At dette ikke altid var muligt, vidner oprettelsen af Kjæde-ordenens arbejds- og forsørgelsesanstalt for voksne blinde af 1825.

Blindeinstituttet, der fungerede som kostskole for børn, gav blinde mulighed for at bo og lære. Institutionalisering af handicappede er i megen forskning set som en marginalisering, en systematiseret adskillelse af det normale og det abnorme. Er tilværelsen som blind en fortælling om marginalisering? Et andet perspektiv kunne være blindes særegne kultur.

Her finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kjæde-Ordenen "De tre vise af Østerland" 1774-
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Det kongelige institut for Blinde 1811-1858
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Det kgl. blindeinstitut i København 1851-1957
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Selskabet Kjædens Arbejds- og Forsørgelsesanstalt 1825-1971
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Asyl for blinde børn 1861-1914