Mælkedrenge og bybude - debatten om børns arbejde 1898-1919

I 1873 vedtog Rigsdagen landets første arbejderbeskyttelseslov, der skulle beskytte børn og unge mod at blive udnyttet til fabriksarbejde. Flertallet af de børn i København og på Frederiksberg, der havde erhvervsarbejde uden for skoletiden, arbejdede dog ikke på fabrikker men som bybude, mælkedrenge, i mindre private værksteder og som hushjælp. Problemet med de trætte og udasede børn, der ud over skolegangen havde en lang arbejdsdag, kom på den politiske dagsorden og kan bl.a. følges i den københavnske borgerrepræsentations forhandlinger.

Da en ny fabrikslov fra 1901 gjorde det muligt at lave lokale vedtægter for børn i andre erhverv end fabriksarbejde, gik Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i 1902 i gang med at lave en sådan fælles vedtægt. Udgangspunktet for samarbejdet mellem de to kommuner var mælkedrengene, idet mange skoledrenge fra de to hovedstadskommuner havde arbejde på de store mejerier, der lå på Frederiksberg. Efter et kompliceret forhandlingsforløb nåede man til enighed og fik vedtægten stadfæstet af Indenrigsministeriet i maj 1903.

Det fælles fodslag mellem de to kommuner varede godt syv år. Med en ny skoleplan i 1910 valgte Frederiksberg Kommune at indføre heldagsskole overalt på alle skoler i kommunen, svarende til fuldt skema med undervisning både formiddag og eftermiddag. Indførelsen af heldagsskolen umuliggjorde for eksempel mælkedrengearbejdet, og i løbet af få år forsvandt de frederiksbergske mælkedrenge stort set fra bybilledet.

I 1918 blev vedtægten fra 1903 revideret, da Københavns Kommune indførte heldagsskole. Samme år besluttede Frederiksberg Kommune som den eneste kommune i landet at oprette en særlig stilling som tilsynsførende med vedtægtens overholdelse. Hele området med børns og unges erhvervsarbejde blev i 1925 omfattet af lovgivning, men København, Frederiksberg og også Gentofte fortsatte med særlige vedtægter. Den særlige tilsynsstilling på Frederiksberg blev nedlagt i 1959.

Debatten om børns erhvervsarbejde kan kaste lys over, hvordan børnearbejdet blev italesat blandt datidens skolefolk og politikere.

Læs også: Børnearbejde på tobaksfabrikkerne

Her finder du kilderne:
Frederiksberg Stadsarkiv: Kommunalbestyrelsens forhandlinger og Frederiksberg Kommunes årsberetninger 1858-
Frederiksberg Stadsarkiv: Skolevæsenets arkiv. Emneordnede sager og journalsager 1858-

Københavns Stadsarkiv: Skoledirektionens arkiv
Københavns Stadsarkiv: Magistratens 1. afdeling
Københavns Stadsarkiv: Københavns borgerrepræsentation
Københavns Stadsarkiv: Pensionisterindringer indsamlet 1969