Luk dette vindue | Print denne side
Børnehuset blev oprettet i 1662 og
var oprindeligt tænkt som et arbejdshus, hvor fattige og vagabonderende børn
kunne placeres og sættes i arbejde. De indsatte børn arbejdede med
manufakturproduktion, der skulle (og kun kunne) afsættes til militæret.
Efterhånden blev stedet også brugt til
voksne løsgængere og egentlige forbrydere, som man dog med en anordning fra
1708 prøvede at holde fra børnene. I 1742 blev der opført et rasphus på
Børnehusets grund. Her kunne mandlige forbrydere indsættes til strafarbejde.
Med en kancelliplakat fra 15. januar 1790 ændrede anstalten navn til "Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn" og fik i højere grad karakter af at være et egentligt fængsel. Frem til ca. 1790 er der kun bevaret få arkivalier, men fra slutningen af 1700-årene findes et omfattende arkiv, som giver gode muligheder for at efterspore enkeltpersoner og tegne et billede af dagligliv m.m. i fængslet. Den militære manufakturproduktion blev fortsat og er at finde i adskillige arkivalier.
I 1864-65 blev der bygget et nyt kvindefængsel lige ved Vor Frelsers kirke. Frem til 1870 blev den gamle Tugthusbygning anvendt til mandlige fanger, der var dømt til strafarbejde. Efter 1870 blev Tugthusbygningen kvindefængsel, og det nybyggede kvindefængsel blev i stedet lejet ud til Københavns politi og her fik Christianshavns arrest til huse.
Christianshavns Straffeanstalt blev nedlagt pr. 1. april 1928 og fangerne overført til en del af Vestre Fængsel. Denne del blev siden kaldt "Statens Kvindefængsel i Vestre Fængsel".
Her finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Børnehuset på
Christianshavn: 1662 - 1790. Arkivet rummer bl.a. fangefortegnelser fra 1740 og
fremefter. Uhyggeligt er institutionens "Pesthus", der findes
dokumenteret i "Kopibog for Børnehuset og Pesthuset, 1707-1709" (arkivnr.
7)
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Københavns Tugt-,
Rasp- og Forbedringshus 1790 - 1870
Arkivet er meget omfattende og rummer bl.a. protokoller over fangerne. Disse
protokoller indeholder i reglen navneregister. I arkivet findes også protokoller fra institutionens
sygestue og skole, inventarprotokoller samt i visse perioder fx vurdering af
fangers medbragte tøj, fangernes arbejde, m.m. fx "Lister over dovne
kvinder, 1850-1884" (arkivnr. 353) og "Lister over dovne mænd,
1848-1870" (arkivnr. 354). Også "Foranstaltninger vedr.
koppeepidemien i 1824" (arkivnr. 373) er en undersøgelse værd, hvis man
arbejder med denne periode.
NB: I arkivet finder du også forhør, dokumenter
m.m. vedr. fangeoprøret i 1817, hvorefter et antal fanger blev dødsdømt og
henrettet. Dokumenterne vedr. opstanden findes i arkivet fra "Aktuariet",
som var Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets særlige interne domstol.
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm:
Christianshavns Straffeanstalt 1870 - 1928
Arkivet rummer fangeprotokoller med navneregistre, og i visse af protokollerne
findes fotografier af (kvinde-)fangerne. Mere visuelle arkivalier er fx
"Fanger med tatoveringer, 1920-1928" (arkivnr. 796), der
udover eksempler på fangers tatoveringer rummer "kriminologiske"
optegnelser, dvs. beskrivelser af fangernes tilværelser og opvækstkår.
Fotoalbums "Div. fotos, 1895-1906"(arkivnr. 792-795) er
fotografier af fangerne, arrangeret efter forbrydelse.