Luk dette vindue | Print denne side


Borgerskabsprotokoller

Fra gammel tid skulle alle mænd, der ville slå sig ned og ernære sig i København, have borgerskab. Tidligt i 1700-tallet ændrede denne praksis sig til, at det kun var de mænd, der nedsatte sig som selvstændige håndværkere eller handlende, der skulle have borgerskab.
Det forudsatte ikke alene at de var myndige og ustraffede, men de skulle også være uddannede i et håndværks- eller handelslav og have aflagt mesterprøven.

Der var dog undtagelser fra denne regel. Fra tidligt i 1800-tallet findes der blandt de mænd, der fik borgerskab også frimestre, dvs. svende, der fik lov til at nedsætte sig som selvstændige uden at have aflagt mesterprøven men efter 4 års arbejde i et lav.

Kvinder kunne ikke få borgerskab. Men alligevel er det ikke kun mænd, du finder i borgerskabsprotokollerne. Også jordemødre og kvinder, der overtog deres afdøde mænds virksomhed, blev fra slutningen af 1700-tallet registreret i protokollerne. Med næringslovens indførelse i 1857 fik enker samt forladte, fraskilte, separerede og ugifte kvinder ret til at drive næring på lige fod med mænd. En gift kvinde kunne først få næringsbevis efter 1931, hvor næringsloven blev revideret.

De personer, der fik borgerskab eller næringstilladelse, er registreret med navn, fødested og fra 1824 også fødsels- eller dåbsdato. Men allerede fra 1815 kan du finde oplysninger om personens alder i protokollerne. Desuden er erhvervet oplyst og datoen for borgerskab/næringstilladelsen.

Til nogle af indførslerne i protokollerne findes der også bilag i form af tilbageleverede borgerskabsbreve, ansøgninger, militære attester, vandelsattester fra politiet mv. Hvis der findes sådanne bilag er det anført i protokollen.

I 1932 blev borgerskabsprotokollerne afløst af næringsadkomster, der findes som mikrofiche på Stadsarkivets læsesal.

Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Borgerskabsprotokoller 1699-1932
Københavns Stadsarkiv: Næringsadkomster 1932-75