Borgerlig vielse

Siden 1851 har man kunnet blive gift uden kirkelig medvirken. I de første mange år var betingelsen for at blive borgerligt viet, at brudeparret tilhørte hvert sit trossamfund, eller
at mindst én af parterne ikke var medlem af noget trossamfund.

Hvis du arbejder med de borgerlige ægteskabsbøger, vil du støde på mange par, hvor manden fx er håndværker eller arbejder og meldt ud af folkekirken. For mange, der var aktive i arbejderbevægelsen, var udmeldelse en naturlig konsekvens af deres engagement. Først fra 1923 kom der helt frit valg mellem borgerligt og kirkeligt bryllup. Indtil 1922 blev de borgerlige ægteskabsbøger kun ført i ét eksemplar, herefter føres de i to. Til gengæld skulle vielsen tidligere også stå i kirkebogen i brudens hjemsogn.

Folk, der er borgerligt viet, har måske senere ladet deres børn konfirmere borgerligt. Arkivalier, bl.a. medlemslister fra “Foreningen for Borgerlig Konfirmation” findes i dag
på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv:
Kbh. Magistrat, borgerlig vielse, 1851 -1922 samt register
Kbh. Magistrat, borgerlige ægteskabsbøger 1923 >

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm:
Kbh. Magistrat, borgerlige vielser 1851 - 1922 samt register (mikrofilm)
Kbh. Magistrat, borgerlige ægteskabsbøger (duplikat ) 1923 > ( + selvstændige registre 1923 >)
Frederiksberg kommune, borgerlige vielser 1890 - 1922 (mikrofilm)
Frederiksberg kommune, borgerlige ægteskabsbøger (duplikat ) 1923 >

Frederiksberg Stadsarkiv:
Borgerlig vielse 1890 – fra 1923 Borgerlige Ægteskabsbøger
Kartotek over vielser (borgerlige og kirkelige) over personer, boende på Frederiksberg 1923 - 1991