Luk dette vindue | Print denne side


Brolagte gader og dybe rendestene

Det var ikke ufarligt at færdes i 17- og 1800-tallets gader. Den ujævne brolægning krævede et godt fodfæste. Og det var vanskeligt at passere gaderne uden at blive sølet til af spildevand fra slagterier, garverier og brændevins­brænderier og af uhumskheder fra møddinger og latriner, der flød i de dybe brede rendestene. Klagerne fra borgerne var da også mange.

Var gadernes fald ikke tilstrækkeligt betød det, at rendestenenes ækle blanding samlede sig som store søer i byens gader eller oversvømmede de beboede kældre i stedet for at flyde ud i kanalerne og havnen. Regulering af gadernes og rendestenenes fald var en af de opgaver, brolægningsvæsenet tog sig af. En anden var at bringe gadernes elendige brolægning i en bedre stand.

Tilsynet med brolægningen var i 1700-tallet underlagt forskellige instanser: politimesteren, brolægningsinspektøren og kommissioner. I 1819 blev brolægningsvæsenet sammen med lygtevæsenet lagt ind under Københavns Magistrat. Bedragerier begået af ansatte i brolægningsvæsenet førte endnu engang til omorganisering, idet brolægningsvæsenet atter kom under kommissionsstyre, indtil det med kommunalreformen i 1857 blev underlagt Magistratens 4. afdeling. 

Kilderne giver indblik i konkrete tiltag i forhold til gaderne og deres regulering og i de organisatoriske omskiftelser inden for brolægningsvæsenet.  

Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Tekniske kommissioner/styrelser 1680-1857
Københavns Stadsarkiv: Magistratens arkiv 1730-57, fra 1858 Magistratens 4. afdeling
Københavns Stadsarkiv: Borgerrepræsentationens forhandlinger 1840-

Landsarkivet for Sjælland m.m.: Københavns Politi, 3. inspektorat, Sundhedspolitiet 1863-1971

Supplerende materiale:
Politivennen 1797-1845