Luk dette vindue | Print denne side
Det er ikke altid, at det kan lade sig gøre at finde ud af, hvem der er far til et barn, som er født uden for ægteskab. Selv i nyere tid kan det være svært, og i nogle tilfælde må man opgive.
På Frederiksberg er det mest hensigtsmæssigt at starte
eftersøgningen ved at lede efter en bidragssag i arkivet fra Københavns Amt.
På Frederiksberg kan der naturligvis også være rejst en privat politisag, som
så i givet fald skal findes i Kbh. amts søndre birks politimyndighed frem til
1919 og efter 1919 i Frederiksberg Politis arkiver
Kommunale alimentationslister
Desuden førte Frederiksberg kommune alimentationsprotokoller og bidragspligtige
mænd fra 1888-1933. Protokollerne indeholder blandt andet oplysninger om forældrenes
navne, barnets fødselsdato, eventuelt barnets navn, og de bidrag, faderen ydede
til barnet. Indgangen til protokollerne er faderens navn. Fra 1933 er
protokollerne afløst af sager vedrørende børnebidrag.
Her
finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Kbh. Amt,
Journal + register. ( Du bestiller journal for dét år, hvor man regner med at
sagen er afgjort)
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Kbh. Amt
sdr. birk: Bl.a. alimentationsprotokoller 1871 - 1888, politisagelister 1851 -
1888 og civil sageliste 1890 - 1919
Frederiksberg Stadsarkiv: Frederiksberg Kommune, Alimentationsprotokoller
1888 - 1933
Vigtige årstal:
1763: Fædre til uægte børn får pligt til at give "børnebidrag"
til barnet fylder 10 år.
1888: Hvis faderen ikke kan betale, kan moderen få bidragspenge af det
offentlige
> 1932: Det er sognet, hvor barnet er avlet, der har forsørgelsespligt.
Derfor står der i kirkebogen altid, hvor et uægte barns moder opholdt sig på
10-månedersdagen før fødslen.
1908: Der skal betales til barnet fylder 18 - men bidraget kan falde væk efter
det fyldte 14. år, hvis der søges om det
1938: Faderskab skal fastslås ved blodprøve, hvis der er tvivl. Fastslås
faderskabet har det uægte barn arveret efter faderen.