Københavnske fæstekontorer

Indtil 1728 foregik arbejdsformidlingen især for tjenestepiger fra ind- og udland gennem selvbestaltede "fæstekoner". Men et kongeligt reskript fra 14. juni 1728 påbød Københavns Magistrat at udnævne "2 ærlige og skikkelige Mænd", der skulle hjælpe tjenestepigerne, så de "kunde komme hos godt Folk at tiene". På den måde prøvede myndighederne bl.a. at forhindre, at piger fra landet blev shanghajet til tvivlsomme værtshuse og egentlige bordeller.

Med Tyendeloven fra 10. maj 1854 blev fæstevæsenet yderligere sat i system. Det blev bestemt, at der ikke kunne drives fæstekontor i København uden bevilling. Desuden skulle Magistraten fastsætte, hvor mange fæstekontorer, der måtte være.

Bevillingen indebar, at fæstemændene skulle indføre oplysninger over arbejdssøgende tjenestefolk og arbejdsgivere i godkendte protokoller. En del af disse protokoller er bevaret på Københavns Stadsarkiv. Her kan man finde oplysninger om arbejdssøgende, bl.a. tjenestefolk, håndværkersvende, landarbejdere og arbejdsmænd samt arbejdsgivere fra København og omegn.

Tyendeprotokollerne indeholder oplysninger om de arbejdssøgende: navn, fødselsdato og -sted, tidligere tjenestested, hvem de blev fæstet til og på hvilke vilkår. Husbondprotokollerne indeholde lignende oplysninger - men selvfølgelig ikke "tidligere tjenestested".

Fra 1901 fik det private fæstevæsen konkurrence fra den kommunale arbejdsformidling. Det fortsatte dog med at eksistere indtil slutningen af 1930´erne.

Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Diverse fæstekontorer ( til en række af protokollerne er der udarbejdet navneregistre)