Luk dette vindue | Print denne side


Fra fattighospitaler til kommunehospitaler

I 1769 kunne fattigvæsenets nye institution, Almindelig Hospital, indvies i Amaliegade – byens nye fornemme kvarter. Et hospital var i datidens terminologi ikke nødvendigvis det samme som et sygehus. Det kunne også være en stiftelse for trængende fattige gamle, hvad Almindelig Hospital oprindeligt var. Efterhånden skiftede Almindeligt Hospital dog karakter fra at være en forsørgelsesanstalt til også at være et sygehus for byens fattige syge. Behandlingen var ikke i moderne forstand diagnosticerende og helbredende, men rettede sig mere mod at bedre patienternes almentilstand.

Koleraepidemien i 1853 havde afsløret alvorlige mangler ved det københavnske sundhedsvæsen. Reformer var nødvendige. Resultatet blev, at der i 1863 blev opført et nyt stort kommunalt hospital, Kommunehospitalet, lige uden for det gamle voldanlæg. Med oprettelsen af Københavns Kommunehospital blev størstedelen af sygehusafdelingen på Almindelig Hospital nedlagt. De resterende sengeafsnit var forbeholdt kronisk syge, patienter med fnat og kvinder med kønssygdomme. Disse kvinder blev i 1886 overført til det nyoprettede Vestre Hospital, der senere kom til at hedde Rudolf Berghs Hospital. Sygehusafdelingen på Almindelig Hospital blev på samme tid definitivt nedlagt.

På Frederiksberg indrettede man nogle sygestuer i fattighuset. Disse sygestuer gik under navnet Frederiksberg Sogns Sygehus. I 1868 byggede man et nyt fattighus på Lampevej 20 (i dag Howitzvej). Fattiglemmerne flyttede ud af den gamle bygning, og Frederiksberg Sogns Sygehus (eller Frederiksberg Hospital, som det efterhånden kom til at hedde) overtog efterhånden hele bygningen. I 1903 byggede man et stort moderne hospital, Frederiksberg Hospital, på Nordre Fasanvej, bygget efter de nyeste principper inden for hospitalsindretning og hygiejne.

Gennem hospitalsarkiverne er det muligt at få indblik i de diagnoser, der blev stillet for de mange patienter, hvordan de forskellige sygdomme blev behandlet og hvordan diagnoser og behandling ændrede sig over tid. Indvielsen af Kommunehospitalet i 1863 og Frederiksberg Fattighus i 1868 udgør vigtige skridt på vejen mod at adskille fattigforsorg og hospitalsforsorg - og dermed også de første spæde skridt i retning af et moderne hospitalsvæsen. Også dette udgør et interessant perspektiv.

Her finder du kilderne:
Frederiksberg Stadsarkiv: Fattigvæsenets arkiv 1858-1907
Frederiksberg Stadsarkiv: Frederiksberg Hospitals arkiv 1903-
Frederiksberg Stadsarkiv: Den økonomiske forvaltnings arkiv/Frederiksberg Kommunalbestyrelses forhandlinger og Frederiksberg Kommunes årsberetninger 1858-

Københavns Stadsarkiv: Almindelig Hospital 1769-1944
Københavns Stadsarkiv: Københavns Fattigvæsen 1799-1926
Københavns Stadsarkiv: Magistratens 3. afdeling 1858-
Københavns Stadsarkiv: Kommunehospitalet 1863-1999
Københavns Stadsarkiv: Magistratens 2. afdeling 1858-
Københavns Stadsarkiv: Hospitalsdirektoratet 1885-
Københavns Stadsarkiv: Borgerrepræsentationens forhandlinger 1840-

Landsarkivet for Sjælland m.m.: Menigheden for Almindeligt hospital og De gamles By: Kirkebøger (ministerialbøger) 1769-

Husk, at det kræver dispensation, at benytte materiale der er under 75 år gammelt, hvis det indeholder personfølsomme oplysninger.