Luk dette vindue | Print denne side


Fødselsstiftelsen
Uægte børn 

Fødselsstiftelsen blev oprettet i 1759 og afløste et såkaldt "frit" jordemoderhus, som lå i Gothersgade 1750 - 1759. På Fødselsstiftelsen kunne man føde "hemmeligt" indtil Lov af 27. maj 1908 gav de fødende pligt til at oplyse deres navn

Mange ugifte kvinder har, som "hemmeligt fødende",  fået deres børn på Fødselsstiftelsen. Ved ankomsten fik hemmeligt fødende barselkvinder et skilt med et nummer om halsen. Derfor kan der i kirkebogen fx stå, at et barn er datter af “nr 328”. Jordemoderprotokollen vil i så fald heller ikke kunne oplyse den fødende kvindes navn.  Man bør være opmærksom på, at en kvinde godt kan optræde anonymt i Fødselsstiftelsens protokoller, men i andre sammenhænge fremstå med fuldt navn. Det kan fx være tilfældet, hvis kvinden senere har ansøgt om børnebidrag eller anlagt en faderskabssag. I pastoratsarkivet fra Fødselstiftelsens sogn findes en række bilag til kirkebøgerne, fx erklæringer om faderskab og erklæringer fra forældre vdr. indgået ægteskab. Men findes kvindens navn ikke indført i kirkebogen vil der næppe være mulighed for at finde hverken hendes eller faderens navne via bilagene.

Nogle kvinder valgte frivilligt at opgive anonymiteten, og i så fald kan du finde deres navne i kirkebogen eller i  "udsætterprotokollen". Udsætterprotokollerne rummer navne på kvinder, som lod deres børn "sætte ud" til plejeforældre. Navnet på den uægte far finder man dog aldrig i protokollerne, som kun er tilgængelige for efterkommere af de fødte børn, og først 100 år efter fødslen. Der skal altid søges særlig tilladelse på Rigsarkivet, hvor protokollerne findes.

Oprindeligt var der knyttet en Plejestiftelse for spædbørn til stiftelsen. Fra 1770 blev den udbygget med en Opfostringsstiftelse, hvor børnene kunne være til de fyldte seks år. Fra 1804 blev Opfostringsstiftelsen en del af selve Fødselsstiftelsen. Fra 1812 kunne en kvinde få udbetalt plejeløn i tre år, hvis hun selv tog barnet med sig, valgte hun at sætte barnet i pleje, gik pengene naturligvis til plejeforældrene. Fra 1824 ændredes situationen til det stik modsatte: herefter kunne kvinden kun få lov at efterlade barnet, hvis hun kunne indbetale en sum til dets videre forplejning.

I øvrigt var der også en hel del gifte kvinder, der som betalende patienter, fødte på stiftelsen. Derfor er det altid en god ide at undersøge Fødselsstiftelsens kirkebøger, hvis eftersøgning i de andre sogne ikke giver resultat.

Efter 1910 blev Fødselsstiftelsen en del af Rigshospitalet.

Her finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Fødselsstiftelsens sogn, kirkebøger  1759 - 1910
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Fødselsstiftelsen, jordemoderprotokoller afd. A 1852  >, afd. B 1849 >
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Rigshospitalets sogn, kirkebøger 1910  > ( under aflevering 2004 )
Rigsarkivet: (Kgl. Frederiks hospital) Fødselsstiftelsen: Udsætterprotokoller 1770 - 1804 (Opfostringsstiftelsen) 1804 - 1861 (Fødsels- og Plejestiftelsen)
(nyere årgange findes i Rigshospitalet )